Udvalgt til weekend: Madsens jerseykøer skal levere gnu-mælk til de danske køleskabe

Søren Madsen har videreudviklet sæsonkælvning til noget nær perfektion. Næste skridt burde være at markedsføre mælken.

"Hvis jeg skulle brande mig på noget specielt, så skulle det være gnu-mælk", siger Søren Madsen og skynder sig at forklare, at det ikke skal tages helt bogstaveligt. Han har ikke en flok gnuer gående et sted bag gården. Det er kun, fordi hans jerseykøer har den samme cyklus som gnuer i Serengeti i Østafrika, hvor en million af de hornede og kolignende antiloper kælver i løbet af få dage og derefter græsser sig hen over sletten, mens græsvæksten er på sit højeste.

"Når jeg har skolebørn på besøg, så fortæller jeg dem, at mine køer lever som gnuer, der gnaver sig hen over sletten. Det billede kan de godt lide, og det kunne være et bud på, hvordan jeg kunne brande sæsonkælvningen".

Indtil videre havner mælken i de økologiske kartoner fra Arla, og Søren Madsen indrømmer, at han nok er mere praktisk komand end egentlig businessmand.

"Jeg er den type, der selv går ud og hænger i, indtil opgaven er løst. Det handler også om, hvor mange arbejdstimer man har. Men jeg kunne sagtens se mig selv i samarbejde med nogen, som kunne være med til at udvikle idéen om dansk gnu-mælk fra jerseykøer", siger Søren Madsen, der allerede har et mejeri i cvr-registeret.

"Jeg har ikke helt konkrete planer med mejeriet, men jeg har tænkt over, om man kunne udvikle råmælken til et produkt, der kunne bruges i kraft af dens høje indhold af proteiner og næringsstoffer".

Danmarks dygtigste

Søren Madsen har ry for at være Danmarks dygtigste mælkeproducent. Alt det med at være den bedste er lidt en subjektiv vurdering, for hvordan gør man lige det op, og Madsen smiler da også behørigt beskedent, når man spørger, om der er noget om snakken:

"Jeg har været heldig med det, som jeg har lavet, og de medarbejdere, som jeg har knyttet til mig. Ikke mindst min bror Jens, der har været driftsleder siden 2014. Men dybest set har jeg den samme mængde arbejde med køerne som dem, det går knap så godt for".

Der er nu ingen tvivl om, at Søren Madsen har fat i noget. Tallene i Kvægnøglen giver ham topplaceringer i dækningsbidrag år efter år. Det er i sig selv usædvanligt.

Lidt uventet skal man heller ikke til Jylland og alle køerne for at finde manden med de gode resultater. Søren Madsen har sin bedrift Salbjergsgård i Lundby i det sydvestlige hjørne af Sjælland, hvor der ikke er vældig mange køer tilbage, og det solrige og tørre Storebæltsklima sørger for, at der i gennemsnit falder 100 mm vand mindre om året end i Vestjylland. En udfordring for en økologisk mælkeproducent, der er afhængig af rigelig græsvækst.

Men det er med sæsonkælvningen, Søren Madsen skiller sig ud. Og skal man summere baggrunden for succesen op, handler det om, at Madsen tog idéerne fra kvægbrug under mildere himmelstrøg i New Zealand og Irland med hjem. I Danmark er sæsonkælvning og tanken om billige stalde med tag over hovedet til køerne og ikke meget mere omsat til danske vejrforhold.

Mest mælk om efteråret

På Salbjerggård er sæsonkælvningen tilpasset, så køerne får kalve fra 4. juni og ni uger frem. Kalvene, som er lidt mere sarte end de røde og sortbrogede, kommer dermed til verden på det tidspunkt, hvor vejret er bedst og kalvedødeligheden nærmest nul. Endnu mere vigtigt er, at mælkemængden topper i sensommeren, hvor mælkeprisen er højest. Dermed er vi tilbage til det med at være i eliten. På grund af kombinationen af høj ydelse og mælkepris og lave staldomkostninger ligger Madsens DB pr. årsko i 2018 på lige knap 20.000 kr. eller omkring halvtreds procent højere end gennemsnittet i Kvægnøglen.

"Jeg bliver nogle gange spurgt om, hvorfor andre ikke bare kopierer idéen med sæsonkælvning, når nu det har vist sig at være en god idé. Men jeg har bygget det op og forfinet det over tyve år, så det er ikke bare noget, man gør fra den ene dag til den anden".

»Køer er vanvittigt komplicerede. Det er derfor, at man kun få andre steder i verden kan lave mælk lige så billigt som i Danmark, selv om vi har et højt omkostningsniveau. Det er det, der kommer til at redde mælkeproduktionen i Danmark. Ikke engang kineserne kan lave mælk billigere end vi«, siger Søren Madsen.

Ét rådgivningsselskab er nok i Danmark

Mere kant: Jeg er meget glad for, at vi har den uvildige rådgivning i Danmark. Den er forsvundet mange andre steder, og når den først er væk, kommer den ikke igen. Men vi må se i øjnene, at mange vælger den fra, fordi den er tung som en gammel tante. Vi landmænd skal være bedst, billigst og mest innovative, og det pres er vi bare nødt til at give videre til rådgivningen, der skal have mere kant, og den skal være skarp. Når kun hver tredje landmand tjener penge, er der ikke plads til middelmådig rådgivning. Den dygtigste tredjedel af konsulenterne burde være i den uvildige rådgivning. Og man skal være opmærksom på, at det er de ressourcestærke landmænd, der finder andre veje. Der er masser af gode rådgivere rundt om i landet, men man skal håndplukke dem.

Seges og Rådgivningsselskaberne: I den perfekte verden var der mere synergi i samarbejdet mellem Seges og den lokale rådgivning. Jeg fristes til at sige, at man skulle slette hele lortet og bygge det op forfra. Vi behøver ikke noget Seges og en masse rådgivningsselskaber. Det er der hverken plads til eller brug for. Jeg kunne sagtens se, at vi havde ét fælles rådgivningsselskab, der dækkede det hele. Flere landmænd er vi jo ikke.

Som folkeskolen og privatskolen: Jeg synes, at diskussionen om rådgivningen minder om den, man har om privatskoler kontra kommunale skoler, som jeg bakker fuldt op om. Men jeg synes, at folkeskolen bruger det, at man skal sørge for inklusion, som undskyldning for ikke at holde den samme struktur som de private skoler. Det er verdens dårligste argument. Det er da netop på grund af udfordringen med inklusion, at folkeskolen skal sørge for struktur og lederskab, der virker. Det samme gælder for den uvildige rådgivning, der er nødt til at være mere skarp. Kom ind i kampen og hold fokus på den leverede rådgivning ude hos kunden i stedet for at lade det hele forsumpe i strukturer og systemer.

Andelsselskaberne: Jeg er kæmpe tilhænger af andelstanken. Tænk, at vi landmænd har lavet et næsten socialistisk system, der skaber resultater for alle. Andelseje har en stor appeal til befolkningen, fordi det er medlemsejet, og fordi vi får alle med. Det skal man blive bedre til at fortælle. Jeg kan ikke se nogen grund til, at andelsejede virksomheder ikke skulle være mindst lige så veldrevne som privatejede.

Image: Jeg tror ikke så meget på det med imagekampagner. Den med Jørgen Leth og ’noget at leve for, noget at leve af’ var jo fin nok, men folk var nok mest glade for kampagnen, fordi Jørgen Leth var en kendt person. Det eneste, som jeg med sikkerhed ved virker i dag, er at invitere folk ud, så de kan se, hvad der foregår på gårdene. Men vi når jo ikke ud til så mange. Vi burde udnytte de sociale medier mere og få vores unge mennesker til at fortælle de gode historier på Instagram og fange hverdagen og formidle den gode historie. Det vil give Leth baghjul.

Lidt alene: Jeg kan godt føle mig alene, når der kommer ting frem om landbruget i pressen. Her burde L&F have nogle bedre redskaber. Vi er sårbare, fordi vi er få, og alle har en mening om os. Med en forkert vinkel på kameraet kan der leveres en masse fake news. Med dygtige menneskers hjælp kunne det vendes til vores fordel.

Faktaboks

Søren Madsen

  • Søren overtog gården efter sin far i et glidende generationsskifte.
  • I 2008 blev han eneejer af Salsbjerggård og to andre ejendomme, han også havde købt.
  • Et praktikophold som 18-årig i 1993 i New Zealand åbnede Søren Madsens øjne for, at man måske kunne have køer på en anden måde end den, man var vant til i Danmark.

Min vision er at brande min ejendom med sæsonkælvning

  • Tættere på forbrugerne: Jeg vil gerne lave et brand på Salsbjergård med afsæt i produktionen og de tanker, jeg har med sæsonkælvning, græsning og naturpleje. Jeg vil gerne brande det på den gode historie og vise udearealer og billeder af køerne, der græsser hen over markerne.
  • Mejeri: Jeg har tænkt på, om råmælk kunne udvikles til et særligt produkt. Der er mange gode ernæringsmæssige ting i råmælken, og det må der kunne laves en forretning på. Måske kunne det være noget med helse. Problemet er, at jeg ikke kan søge støtte til et projekt på grund af minimis-reglerne, når jeg får hektarstøtte. Men heldigvis er der rigtig mange, der er interesserede i projekter med landbrug.
  • Arbejdskraft: Det er blevet mere væsentligt mere udfordrende at drive en virksomhed, der skal rulle 24/7.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle