Undrende griseavlsdirektør: Der sker et eller andet i Kina

Kinas grisebestand er faldet kraftigt, men canadisk avlsdirektør spår yderligere tilbagegang.

For kinesiske griseproducenter har de seneste 18 måneder været et økonomisk mareridt, og derfor er de foreløbige fald i blandt andet sobestanden med godt fem procent på et år ikke de eneste, der rammer griseindustrien.

Jim Long, direktør for det canadiske avlsselskab Genesus, forudser i sit nyhedsbrev, at dårlig produktionsøkonomi kommer til at fjerne yderligere kinesisk griseproduktion i den kommende tid.

For tabene, som han beregner til 27 milliarder dollars over 18 måneder svarende til cirka 30 dollars i tab per slagtegrise, vil sætte sig i produktionsomfanget fremover.

Færre udbudte smågrise kan ses i en vild prisudvikling siden januar, da en smågris kostede 4-5 gange mindre end prisniveau nu på smågrise. Omkring 680 kroner koster en smågris, mens break-even er omkring 435 kroner.

- Vi arbejder altid ud fra, at ingen betaler mere, end de er nødt til. Fra 20 til 100 dollars (prisen for en smågris, red.) er et udtryk for et sammenbrud af udbuddet, siger Jim Long, der gør opmærksom på, at det nuværende prisleje på smågrise er baseret på søer for flere måneder siden. 

Med færre søer i den mellemliggende periode er der ifølge Jim Long grundlag for, at griseproduktionen falder yderligere og samtidig give grundlag for øget eksport, hvis grisepriserne stiger i Kina.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle