Valggyser i Herning: Thor Gunnar Kofoed ny viceformand i L&F

Der måtte tre valgrunder til før valget var afgjort: Det bliver den 59-årige formand for Landbrug & Fødevarers frøsektion Thor Gunnar Kofoed, der får jobbet som Landbrug & Fødevarers ’miljøminister’.

Thor Gunnar Kofoed fra Nexø på Bornholm er manden, der skal løfte arven efter Landbrug & Fødevarers afgående viceformand Lars Hvidtfeldt.

Det har de stemmeberettigede landmænd ved Landbrug & Fødevarers delegretmøde i Herning netop afgjort ved elektronisk afstemning, der bød på en snæver afgørelse og uhyggeligt stor spænding til det sidste.

I første valgrunde opnåede Poul Henrik Prahl, næstformand i Gefion, færrest stemmer, mens ingen havde absolut flertal, så en ny runde fulgte.

Anden afstemning kostede Torben Povlsen, formand for Centrovice, muligheden for at blive viceformand.

12 stemmers forskel

I sidste runde var kun Frederik Lüttichau og Thor Gunnar Kofoed tilbage på kandidatlisten.

Og i en snæver afgørelse med 53 pct. af stemmerne til Thor Gunnar Kofoed (193 stemmer) og 171 til Frederik Lüttichau var valget afgjort med en margin på bare 12 stemmers overvægt til Thor Gunnar Kofoed.

Thor Gunnar Kofoed har ikke tidligere været med i arbejdet i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse, hvor han nu bliver en del af formandskabet.

Til gengæld har han 25 års erfaring som folkevalgt i frøbranchen, ligesom han har en mangeårig og bred erfaring fra dansk politik og fra internationalt arbejde i den fælleseuropæiske landbrugsorganisation Copa i Bruxelles, hvor han sidder i flere udvalg.

takKEDE  alle kandidater

Thor Gunnar Kofoed takkede for valget og udtrykte stor respekt for sine medkandiater og for forløbet af valgkampen.

"Denne valgkamp har vist, at demokratiet virker. Jeg vil gøre mit absolut bedste for at gøre det mindst lige så godt som Lars Hvidtfeldt," lovede den nyalgte viceformand.

Alle kandidater blev kaldt på podiet til blomster og stor tak fra formand Martin Merrild.

"I har alle fire sendt et rigtig godt signal til vores medlemmer om, at nogen vil kæmpe for vores forening og er parate til at yde en indsats - tak skal I alle fire have," lød det fra Martin Merrild.

De tre kandidater, som måtte gå tomhændede hjem,  viste sig som gode tabere og  gik én efter én selv på talerstolen og takkede for en fantastisk oplevelse og godt kammeratskab under valgturnéen.

Torben Povlsen antydede samtidig at han ikke er færdig med primærbestyrelsen, og derfor vil forsøge at genvinde posten som frit valgt medlem af primærbestyrelsen.

Emneord

Viceformandsvalg

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle