Vand til smågrise: Han udnytter grisenes nysgerrighed
Steen Christensen har udnyttet det eksisterende overbrusningsanlæg til også at fungere som drypvanding til sine smågrise. Investeringen har være i den absolut billige ende, men effekten er god. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, juni 2017.

Det er vanskeligt for smågrise at få tilstrækkelig væske i dagene efter fravænning.

Det har blandt andet Steen Christensen, Munkhauge ved Nibe, erfaring for. I perioder har det betydet utilfredstillende effektivitet og problemer med hjernebetændelse blandt smågrisene.

I forbindelse med en renovering af spaltegulvet i vinter kom han til at tænke på, hvordan han kunne forbedre smågrisenes vandforsyning.

Han blev inspireret af de systemer, gartnerier har til drypvanding, og tænkte, at noget tilsvarende kunne etableres i smågrisestierne.

For ikke at skulle montere endnu en vandstreng i stalden ville han udbygge overbrusningsanlægget med et drypvandingssystem.

»Det var ikke helt let at forklare leverandøren, hvilke stumper jeg var ude efter, men til sidst lykkedes det,« fortæller svineproducenten.

Enkelt system

Systemet er enkelt. Der sidder en afgangsstuds på vandslangen til overbrusningen. I forlængelse heraf er der monteret en knap to meter lang vandslange. For enden af vandslangen er der monteret en drypdyse. Et metalrør omkring slangen sikrer, at den hænger stabilt og altid drypper ned i drikkeskålen, der står på plastspalter under dysen. 

Vandet drypper, når overbrusningen kører. For tiden sker det to minutter for hver syv.

Perioden kan justeres både op og ned, men vil altid følge overbrusningsanlægget, der for tiden kører fra kl. 06 til kl. 20.

Steen Christensen ved ikke præcis, hvor meget vand grisene på denne måde drikker, men han konstaterer, at drikkeskålene ofte er tomme i løbet af dagen og altid er tomme, før anlægget starter om morgenen.

»Når det begynder at dryppe fra ventilen, bliver grisene nysgerrige og kommer hen til skålen, hvor de drikker nogle mundfulde. Jeg er sikker på, at de drikker mere, end de ellers ville gøre,« siger han.

Kun til de yngste

Steen Christensen har kørt med systemet i omkring halvanden måned, så der er endnu nogle småjusteringer, der skal på plads.

Man kan få forskellige størrelser drypdyser. Steen Christensen begyndte med en ventil i størrelse 3. Den giver ikke ret meget vand. Nu prøver han størrelse 12, der giver noget mere vand. Han er inde på, at det måske ender med en størrelse 6 eller 9.

Smågriseproducent: Jeg skifter til 100 procent færdigfoder - tilvækst er højere og dødelighed falderSvin 8. januar · 13:08

Han har foreløbig drypvanding til tre sektioner, så det er kun de yngste grise, der får ekstra vand på denne måde. Systemet kan let flyttes fra sektion til sektion.

»Det er vigtigt, at vandskålen står på plastspalter fremfor betonspalter. Det vil give for meget svineri,« bemærker han.

Det er ikke nødvendigt at rense vandskålen. Vandflowet og grisenes iver efter at drikke fra den er tilstrækkeligt til at holde den ren.

Delene til drypvandingen er købt hos MS Unitek. De har kostet omkring 800 kr. for 12 stier.  

Effekt

Det er naturligvis svært at sætte en direkte effekt på vandingssystemet, men både Steen Christensen og dyrlæge Charlotte Johannessen, LVK, oplever, at grisene er mere trivelige.

»Der er problemer med tilstrækkelig vandforsyning i mange stalde. Jeg synes, at Steens bud på supplerende vandforsyning fortjener at blive efterlignet mange steder,« påpeger dyrlægen.

Hun har direkte oplevet, at der er færre grise med hjernebetændelse efter, at systemet med drypvanding er kommet i gang.

»Når grisene får tilstrækkeligt vand, er de også mere tilbøjelige til at æde og dermed vokse,« siger Charlotte Johannessen.

Stigenede effektivitet

E-kontrollen for januar kvartal viser 37 fravænnede grise pr. årsso og 35,5 for de sidste 12 måneder. Pilen peger mod yderligere fremgang.

»Vi har ikke store sundhedsmæssige problemer for tiden,« lyder det fra både svineproducent og dyrlæge.

Det afspejler sig i et lavt medicinforbrug på 5,6 ADD i smågrisestalden. Grænsen for gult kort er 22,9 ADD.

Dødeligheden i farestalden har ligget omkring otte procent det sidste år.

»Vi ligger lige over 16 levendefødte pr. kuld. Det er nok på det punkt, vi skal forbedre os, hvis vi skal have yderligere fremgang,« lyder det fra Steen Christensen.

Artiklen blev første gang udgivet i fagmagasinet Svin, juni 2017.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle