Aarhus Vand beder miljøministeren om at ændre loven, så det bliver muligt for kommuner og vandselskaber at ekspropriere jord over grundvandsdannende indvindingsområder. Som loven er i dag, er ekspropriation ikke en mulighed.
I sidste uge meldte Aarhus Vand ud, at opkøb af landbrugsjord i indvindingsområder er en bedre vej at gå end at pålægge landmænd forbud mod brug af pesticider, som ellers har været strategien i kommunen, men som nu er taget op til genovervejelse.
Det kræver dog en ændring af loven, hvis Aarhus Vands forslag skal realiseres. Det er i hvert fald ikke svært at forestille sig en situation, hvor en landmand afviser at sælge jord til kommunen i et område, hvor man ellers vurderer, at der skal etableres en såkaldt grundvandspark. Aarhus Vand har derfor rettet henvendelse til miljøministeriet.
- Vi vil gerne have Miljøministeriet til at lave en lovændring, så det bliver muligt for kommuner og vandselskaber at ekspropriere jord over grundvandsdannende indvindingsområder, der vil være egnet til at indgå i dyrkning af drikkevand. Ekspropriation er ikke en mulighed i dag og bør være et af de værktøjer, man kan bruge til beskyttelse af drikkevandet, så der også er rent vand i hanen til kommende generationer, siger direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder.
Er det forstået rigtigt, at I ønsker en lov, hvor det udelukkende er op til jer at vurdere, hvilke arealer der skal eksproprieres?
- Nej, det er ikke det, vi ønsker. For det første forestiller vi os, at ekspropriation er det, man griber til, når andet ikke er lykkedes. For det andet forestiller vi os, at der skabes synergi mellem statens ønsker om udtagning af lavbundsjorder, etablering af skovrejsning og udvikling af biodiversitet og rekreative områder, siger Lars Schrøder, der fortæller, at vurdering af en eventuel ekspropriation skal ske i samråd mellem stat, kommune og vandselskab.
Fra Landbrug & Fødevarer bliver forslaget om lovændring fra Aarhus Vand kaldt skørt.
En anden vej
Fra Lars Schrøder lyder det, at hele idéen med Aarhus Vands forslag netop er at gå en anden vej end tvangs- og forbudsvejen.
- Vi ønsker bestemt ikke at fratage landmænd deres levebrød. Det, jeg appellerer til, er et samarbejde mellem stat, kommuner, vandselskaber, landmand og andre jordejere om etablering af områder, hvor vi i fællesskab kan opnå en varig beskyttelse af drikkevandet.
Han fortæller, at han tror, at landmænd, der har jorder over indvindingsområder, der kan bruges til ’dyrkning af drikkevand’, vil kunne se en fordel i at sælge i stedet for at blive pålagt forbud mod brug af pesticider.
- For det er jo lige nu scenariet. Kommunerne er i deres gode ret til at udstede påbud om pesticidfri drift på sårbare indvindingsområder, siger Lars Schrøder.
Mindre areal
I Aarhus Kommune har man i snart en del år haft et ønske om at indføre sprøjteforbud på hele 8.000 hektar. Fra Lars Schrøder lyder det, at det ikke er tanken, at alle de hektar skal opkøbes.
- Jeg tror godt, at vi kan nøjes med mindre. Dels falder vandforbruget hos forbrugerne, og dels arbejder vi som vandselskab på at udnytte regnvand til for eksempel tøjvask og toiletskyl. Det vil spare på grundvandsressourcerne. Jeg ser meget gerne nogle fleksible og pragmatiske løsninger, hvor man undersøger mulighederne for etablering af drikkevandsparker i områder, hvor staten i forvejen af miljøhensyn har planer om skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder. Så jeg ser for mig, at drikkevandsbeskyttelsen bliver et nationalt anliggende – og ikke som nu et lokalt anliggende, siger Lars Schrøder.
