Politikerne i byrådet i Aarhus erkender nu, at det er alt for svært at nå i mål med store indsatsplaner på landbrugsarealer med indbyggede dyrkningsrestriktioner.
Aarhus Kommune vil nu genoverveje, hvordan kommunen beskytter grundvandet. Det blev besluttet i sidste måned i byrådet i landets næststørste by. Dermed er der lagt op til et kursskifte i kommunen, hvor man ind til nu gerne har villet indføre forbud mod brug af pesticider via indsatsplaner. I kommunen har man blandt andet for år tilbage vedtaget en særdeles omstridt indsatsplan i Beder, hvor man på 625 hektar forbød brug af pesticider.
Overtaksationskommissionen kom sidste år frem til. at erstatningen i Beder skulle være på 110.000 kroner pr. hektar til en række større landbrugsbedrifter i området. Aarhus Kommune havde kun tilbudt 60.000 kroner pr. hektar.
Grundvandsparker
Fra Socialdemokratiets Jesper Kjeldsen, der sidder i Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune, lyder det, at man har bedt kommunens forvaltning om at rette henvendelse til miljøminister Lea Wermelin (S) for at få flere værktøjer.
- I kommunen er der jo arbejdet i flere år på at lave frivillige aftaler med landmænd. Ud fra det potentiale, som vi har, er det kun lykkedes at ramme 13 procent. Det er simpelthen decideret utilfredsstillende, siger han.
Han fortæller, at et muligt værktøj kan være etableringen af grundvandsparker. Grundvandsparker er et begreb, som Danmarks Naturfredningsforening og vandsektoren foreslog sidste år. I den forbindelse blev der foreslået, at der blev oprettet en statslig fond, som skulle kunne bruges til opkøb af landbrugsjord på sårbare arealer.
Fra Jesper Kjeldsen, der har siddet i byrådet i Aarhus i tre måneder, lyder det, at han ikke har lyst til at gøre sig bagklog på, om Aarhus Kommunes seneste mange års arbejde med indsatsplaner har været en fejl.
- Vi må bare erkende, at det ikke er lykkedes at lave de her frivillige aftaler, og så skal vi tænke nogle andre tanker, siger han.
Kig på punktkilder
Fra Venstre i byrådet i Aarhus lyder det fra Gert Bjerregaard, at han finder det fornuftigt, man nu tager en timeout, når det kommer til grundvandsbeskyttelse i kommunen.
- Måske skulle vi tage at kigge mere på de mange punktkilder, som vi desværre har i Aarhus Kommune, med tidligere lossepladser. Her ved vi jo, at der er en særlig risiko for forurening af grundvandet, siger han.
Han fortæller, at Venstre nu har bedt om at få kortlagt punktkildeforureningen i kommunen, da det ifølge ham har større effekt for grundvandsbeskyttelse end påbud om pesticidfri drift.
- Så kan det godt være, at vi nogle steder skal udvide de arealer, hvor vi beskytter vores drikkevand, men det bliver i et andet omfang end det, som der har været lagt op til, siger Gert Bjerregaard, der erklærer sig klar til at se på, om grundvandsparker nogle steder kan være en løsning.
Spild af penge
Hos L&F lyder det fra viceformand Thor Gunnar Kofoed, at det er fornuftigt, at politikerne i Aarhus genovervejer deres planer for, hvordan de beskytter grundvandet.
- Det giver jo heller ikke mening at bruge styrtende af samfundsressourcer på noget, som ikke har effekt, eller som ikke giver renere grundvand, siger han.
Faktaboks
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
- En indsatsplan beskriver, hvad der konkret skal gøres for at beskytte grundvandet i et indsatsområde.
- En vedtaget indsatsplan er en aftale mellem kommunen, vandværkerne og andre berørte parter om en fælles indsats for at beskytte og forebygge forurening af grundvandsressourcen.
Kilde: Seges.
