Vild udvikling: Flere end 2.000 nye udbrud af afrikansk svinepest i Vietnam

Vietnam er hårdt ramt af afrikansk svinepest og har slået mere end en mio. svin ned.

Siden 25. marts er der ikke registreret nye tilfælde af afrikansk svinepest i Vietnam, men det blev der lavet om på forleden, da World Organisation for Animal Health (OIE) rapporterede om 2.121 nye udbrud i landet.

Det totale antal udbrud er dermed opgjort til 2.332, og antallet af berørte grise er ifølge OIE på 1,33 mio. styk. Det rapporterer Pig Progress.

30 provinser er foreløbig ramt, og ifølge Markedsnyt for grisekød er situationen meget uoverskuelig, og det forventes, at sygdommen vil sprede sig til nye områder.

Foreløbig har sygdommen primært ramt i mindre svinebesætninger, men det regnes for sandsynligt, at nogle af landets størrre svinebesætninger i den centrale del af landet også bliver ramt.

Ifølge Rabobank falder Vietnams produktion af svin i år med mindst ti procent og forbruget med syv procent.

Dermed er der udsigt til større import af svinekød, men faldet i svineproduktionen dækkes også ind ved en stigende import af kyllingekød, der i år er steget med 123 procent.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle