Med Bondegårds-hyben har nordjyske Annette og Henrik Bruun Sørensen opfundet en sød niche som fødevareproducenter.
Der dufter sødt på den kønne, vendsysselske gård, Holtet, øst for Brønderslev, hvor en EliteSmiley byder velkommen i en af længerne.
Her koges marmelade i 60 liters stålkar, og herfra driver landmandsparret Annette og Henrik Bruun Sørensen 230 hektar planteavl og opfeder 9.000 slagtesvin.
Og det er ikke svinene, der dufter. De kan hverken ses eller høres fra den nyere løsdriftstald tæt ved den firelængede gård.
Storkøkken
Duften kommer fra en tidligere sostald, der i 2005 blev renoveret og udstyret med inventar af stål og væggene besat med hvide fliser fra gulv til loft. Her er storkøkken, lager-, pakke- og fryserum til en større marmeladeproduktion, et nicheprodukt som fylder mere og mere af parrets tid.
Der bliver produceret marmelader af flere slags frugter og bær, men frugterne af den vitaminrige men udskældte hybensort, Rosa Rogusa, er med håndkraft fyldt i totredjedele af de næsten 40.000 store og små glas, som produceres på gården og sælges i gårdbutikker og specialbutikker under varemærket Bondegårdshyben.
Mark med hybenroser
En mark hybenbuske langs alleen til Holtet og en tilsvarende mark hos en landmandskollega er grundlaget for hybenprodukterne.
Hos kollegaen maskinplukkes frugterne, mens de på Holtet plukkes med håndkraft, i år for tredje år i træk af rumænske Christina, der i år har sin kæreste med som hjælper. Håndplukningen giver frugter af den fineste sortering og mulighed for plukning ad flere omgange, cirka 3.000 kg pr. hektar.
Mormors syltning
Hvis læserne nu tænker på mormors syltede halve hyben til osten eller på toppen af medaljerne med creme, ved de, at på Holtet kræver det andre redskaber end teskeer at fjerne de klistrede kerner i hybenfrugterne. Kernerne, "kløpulveret", er der endnu ikke kommerciel afsætning for, men de lette kerner er gode som flydelag på gylletanken.
På Holtet foregår rensningen med maskine, og det har taget sin tid at udvikle. Bærrene fryses, skæres over i frossen tilstand og i en rystemaskine sorteres de tørre kerner fra. Fra fryselageret hentes så store poser af de ituskårne hybenfrugter, som koges, tilføjes en smule citronsaft og fyldes på glas efterhånden som butikkerne bestiller nye varer.
Marmelade og svin
Finanskrisen har kunnet mærkes i form af mindre efterspørgsel efter glassene fra Bondegårdshyben, der ikke hører til i den billige ende af prisskalaen. Det faldt sammen med den lave afregningspris på svin, og da var Henrik Sørensen rigtig glad for at have sine marmeladeprodukter ved siden af. I år har salget i sommerbutikkerne til gengæld været stort, så lagrene er næsten tomme, og nu skal der rigtig gang i gryderne.
"Produktionen må gerne vokse, gerne til et fuldtidsarbejde, men det kræver virkelig størrelse for at give løn til to året rundt," siger Henrik Sørensen, der har løs medhjælp i sæsonen til at passe de 230 hektar.
Tilkaldevagt
Det er mest Henrik, der tager sig af arbejdet i marken, mens den også landmandsuddannede Annette har tilkaldevagt, når der skal pløjes, køres korn og stables bigballer.
I svinestalden er arbejdet fælles, alt vaskeri er overladt til Annette, der elsker at højtryksrense. En del tid bruges fælles på marmeladeproduktionen. Henrik står for kogningen og salget, mens Annette tager sig af kontorarbejdet, egenkontrollen og en stor del af pakning for forsendelse.
Støtte fra netværk
Siden Anette og Henrik Bruun Sørensen købte Holtet i fri handel i 1984 har de haft nicheproduktion af grønsager, i starten med selleri. Det var via en grønsagskonsulent, ideen om hybenproduktion opstod i slutningen af 1980'erne.
De første hyben blev plantet i 1990, og der gik nogle hårde år, inden der var udviklet maskiner til plukning og rensning.
I begyndelsen var de flere landmænd om projektet på et nedlagt mejeri, men i 2005 flyttede Anette og Henrik produktionen hjem til gården i de renoverede lokaler godkendt af fødevaremyndighederne.
Siden er produktionen konstant udvidet. Parret er med i netværket Smagen af Nordjylland, som har støttet med udvikling af nye produkter og bistået med at slå navnet Bondegårdshyben fast. Netværket omfatter flere end 100 nordjyske medlemsvirksomheder, flest nicheorienterede fødevareproducenter, der ofte har hele opmærksomheden rettet mod produktet, men ikke har erfaring at trække på, når det kommer til afsætning og markedsføring.
100 forhandlere
Produkterne fra Bondegårdshyben er nu på hylderne hos tæt ved 100 forhandlere landet over, og ægteparret er glade for, at de har fået noget ud af de mange eksperimenter ved kogekarrene, så investeringerne i produktionen kan bære.
