Næsten alle skoler melder om stigning af antallet af elever på grundforløbet. Dermed fortsætter de sidste års positive tendens.
August er lig med uddannelsesstart, og igen i år klarer den del af landbruget sig godt. Næsten alle landbrugsskoler, som LandbrugsAvisen har talt med, melder om stigning i antallet af optagne. Stikprøven viser en stigning på 14 procent flere elever end i 2010, som er optaget på landbrugsskolernes grundforløb i 2011.
Procenttallet er beregnet ud fra tal, som 13 landbrugsskoler har oplyst til LandbrugsAvisen. En skole er gået en elev tilbage i forhold til året før, en enkelt har optaget samme antal elever, og de resterende skoler melder om stigning på grundforløbene.
»Det er jo en stigning oven på en stigning. Generelt ville vi være tilfredse, hvis vi bare havde holdt status quo. Det er rigtig glædeligt, at der er en pil op,« siger Peder Damgaard, formand for Danske Landbrugsskoler.
Piger og bybørn
En af årsagerne til stigningen er, at landbrugsuddannelsen har fået fat i et andet segment end den traditionelle landmandssøn, der træder i fars fodspor for at overtage familiegården. Således kan flere af skolerne melde om øget optag både blandt piger og bybørn.
Den generelle stigning af piger er sket over en periode på ti år, mens forøgelsen af de såkaldte utraditionelle elever, der ikke er landmandssønner, er sket over en endnu længere årrække, vurderer Carsten Jensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.
På Danske Landbrugsskoler er man begejstret:
»Vi synes selvfølgelig generelt godt om alle, der har interesse for at gå ind i erhvervet. Det er lidt unikt i Danmark, at vi har så mange fra ikke-landbrugshjem, der begynder på landbrugsuddannelsen,« siger Peder Damgaard.
Cirka en tredjedel af de elever, der læser til landmand, er piger, mens der ikke laves statistik over de optagnes baggrund i forhold til, om de er fra et landbrugshjem eller ej. Man regner med, at der kun er tale om en femtedel, som har gylle i blodet, mens resten enten kommer fra stenbroen eller landsbyer uden direkte tilknytning til landbruget.
Mange forklaringer
Der findes mange bud på, hvorfor der kommer flere til skolerne. Nogle snakker om at det skyldes, at uddannelsen blev lagt om for tre år siden, andre om de gode muligheder for at få en praktikplads, mens en helt tredje forklaring kan være den økonomiske krise eller regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.
»Jeg tror, vi får hjælp af Ungdoms Uddannelses-vejledningen. De kan se, at den almindelige landbrugsuddannelse er god, og mange får succes den vej. Vi er en del af det almindelige uddannelsesvalg, hvad vi måske ikke var tidligere,« siger Peder Damgaard på vegne af Danske Landbrugsskoler.
Finn Pedersen fra L&F er glad for de pæne tal. Han har netop overtaget ansvaret for uddannelsesområdet i L&F efter den nye formand, Niels Jørgen Pedersen.
»Det er vi overordentligt glade for. Det er en rigtig god ting, at vi kan tiltrække unge mennesker til landbrugsskolerne og dermed vores erhverv,« siger Finn Pedersen og tilføjer, at han tror, L&Fs kampagne, Den Nye Fortælling, har været med til at gøre unge opmærksomme på mulighederne inden for landbruget.
