Det var hårdt at komme hjem

I dag har han skabt en balance i livet som aktiv landmand - med job uden for bedriften.

Han var en af landbrugets mægtigste mænd gennem 18 år og brugte stort set alle døgnets vågne timer på organisationsarbejdet i et erhverv i en rivende udvikling.

Men en dag var det slut. Peter Gæmelke returnerede til Røjgård i Gesten ved Vejen for at genoptage karrieren som aktiv landmand.

Det skete samtidig med, at finanskrisen ramte landbruget som en orkan. Priserne faldt, og værdierne smuldrede - også på Røjgård.

Hårdere end ventet

Det var en hård tid for den tidligere præsident for Landbrugsraadet - også langt hårdere, end han havde ventet. Men i dag har han balance i livet.

Det praktiske arbejde kombineres med job i bestyrelser og repræsentantskaber, og Peter Gæmelke har vænnet sig til en hverdag, hvor han ikke er på og har kalenderen fyldt fra tidlig morgen til sen aften. Det er samtidig en hverdag, hvor han kan være noget for familien og ikke konstant tænker på arbejdet.

Han tager imod i køkkenet og fortæller om udsigten fra køkkenbordet, om arbejdet i stalden og på kontoret, og om den gang, hvor han var en del af det pulserende politiske liv. Han har svært ved at undlade at kommentere de aktuelle begivenheder, men han formår alligevel at holde tungen lige i munden. Han har lovet sig selv ikke at blande sig - selv om det er svært:

Knægt på 36 år

"En gang imellem funderer jeg over, hvordan livet var gået, hvis jeg havde tabt det valg i 1991. Så var tilværelsen blevet anderledes. At blive organisationsmand var en voldsom forandring for en knægt på 36 år, som var i fuld gang med at drive landbrug herhjemme."

"Men jeg mente, at der var et par områder, hvor vi i landbruget skulle have mere luft under vingerne. Vi skulle være mere positive i debatten om miljø, lugt og forurening i de år efter den første vandmiljøplan i 1987. Vi skulle i konstruktiv dialog frem for den boksekamp, som debatten var præget af, for firserne var jo én lang kamp mellem bønderne og samfundet," siger Peter Gæmelke.

Nok er nok

Min holdning har hele tiden været, at det er nødvendigt at kunne tale med alle politiske partier. Vi er sat i verden for at varetage landmandens interesser og ikke for at drive politik i folketinget. Det er vigtigt at kunne tale med alle, og det har jeg kunnet i meget stort omfang. Eksempelvis så jeg forleden filmen om Svend Auken, som jeg respekterede dybt. Når han havde dagsordenen, skulle der virkelig stærke argumenter til at rykke rundt med ham. Vi fastholdt dialogen, men det var også nødvendigt at sige: Nu er nok nok."

"Man kan sige, jeg fik et venskabeligt forhold til Henrik Dam Christensen (tidligere socialdemokratisk fødevareminister, red.) - vi rejste sammen fra Billund til København rigtig mange gange. Han er politisk klog og havde en formidabel evne til at ville undersøge og analysere og aldrig love noget, han ikke kunne holde," siger Peter Gæmelke.

Tog ikke springet

"Vi var med til at trække tingene i den rigtige retning - for eksempel Vandmiljøplan 2. Det var blevet et utrolig dårligt resultat, hvis vi ikke havde været der, og det var med til at lægge en dæmper på miljødebatten i en periode," siger han.

Peter Gæmelke fik adskillige tilbud om at tage springet over til Christiansborg og blive politiker:

"Men jeg ønskede at være helhjertet præsident og formand. Jeg fik også tilbud, da jeg stoppede, men jeg havde brug for at lægge en distance til alt det, der var foregået."

"Desuden er jeg bekymret over, at politikerne bruger alt for megen tid på person-fnidder-fnadder. De trænger i den grad til at få fokus på de opgaver, der skal løses, i stedet for at køre på hinanden hele tiden. Det er træls," tilføjer han.

Ingen ringede

Det var også hårdt pludselig at komme hjem:

Video: Unge landmænd er høstvagabonder - i seks delstater 25. juni · 09:00

"Der blev stille. Ingen ringede. Jeg var vant til at stå op klokken 5.30 om morgenen og køre af sted med en fyldt kalender. Lige pludselig var der ingenting. Så kom der heldigvis en travl høst i august og september, men det var en barsk omgang - og barskere end jeg havde troet. Jeg savnede det helt klart," siger Peter Gæmelke.

I dag bruger han tre fjerdedele af tiden uden for bedriften på bestyrelsesposter og i flere repræsentantskaber

"Tiden går faktisk ganske godt, og det er dejligt at være landmand ved siden af. Det er dejligt med mere fokus på landbruget, og med krisen er det også nødvendigt. Vi fik overinvesteret i 2007 i to dyre gårde, og jeg måtte desværre trække mig ud af Sydbanks bestyrelse. Det sved hårdt - det var sgu hårdt - det var rigtig træls, og det er jeg vel ikke helt kommet over endnu. Vi var ikke ved at gå herfra, slet ikke, men når værdierne falder, er der pludselig ikke så meget frirum, som der skal være, når man sidder i en bankbestyrelse.

Det var en svær beslutning - jeg sad en hel eftermiddag inde på kontoret og overvejede," fortæller Peter Gæmelke.

"Generelt er det forfærdeligt at opleve, hvordan indtjeningen de sidste to-tre år kom under pres og store værditab. Jeg kan bebrejde mig selv, at vi ikke sagde: Tænk jer om - det skal forrentes. Men vi var drevet af, at renten faldt, værdierne steg, og der var mulighed for udvikling," siger Peter Gæmelke.

Godt humør

Peter Gæmelke brugte megen tid på at fungere som landbrugets kommunikator.

"Det handler om at være aktiv og tilgængelig for journalister, og man vinder ved at tage telefonen selv. Jeg har haft et godt forhold til journalisterne, og man kan lige så godt være åben og ærlig."

Desuden tog han hele turen, når det gælder møder i landets krostuer og forsamlingshuse. Kun en fyldt kalender gjorde, at han sagde nej:

"Det giver rygstød. Jeg husker en tur til Lemvig i et forfærdeligt dårligt vinterføre. Men et fyldt forsamlingshus og en god konstruktiv debat gjorde, at jeg kørte hjem i godt humør. Så var jeg klar til at stå tidligt op næste morgen og tage flyveren klokken kvart i syv. Nogle tror, det er forfærdeligt, hvis en lokal landboforening er i oprørsstemning, men det er faktisk med til at hjælpe formanden, at der er tryk nedefra. Så kan man sige til politikerne: Se her, de er utilfredse, vi må have gjort noget," siger Peter Gæmelke.

Irriterer grænseløst

Højdepunktet har været, at det lykkedes at samle tre organisationer:

"Og det irriterer mig grænseløst, at der nu opstår en lille organisation, så landmænd begynder at diskutere med hinanden i stedet for at diskutere med dem, som gør livet surt for dem," siger han.

"Kinaaftalen bag dannelsen af Dansk Landbrug kan jeg huske som en af de store oplevelser. Når det skal op at stå, skal det ske ved sådan en provokation, for der er altid modvilje mod sådanne store forandringer. Her blev dagsordenen sat i Kina ¿ det var måske lidt frækt, men hvis ikke vi havde gjort det, var det ikke blevet til noget," siger Peter Gæmelke.

khi@landbrugsavisen.dk

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu