Verdens fødevareproduktion skal fordobles på 40 år – det kræver nye veje.
Når verdens befolkning i 2050 er vokset til 10 mia. i forhold til de 7 mia. vi er i dag er der brug for dobbelt så meget mad. Landbruget får en udfordring, ikke mindst i betragtning af, at forbrugertrends hos velstillede peger i retninger, der er mere krævende.
Ifølge Henning Otte Hansen, seniorforsker hos IFRO ved Københavns Universitet er økologi en af de trends, der spiller en stigende rolle. I hvert fald herhjemme. Men i økologisk landbrug høster man 20 procent mindre målt på verdensplan og 30 procent mindre i Danmark. Sådan sagde han på mødet ”Feeding the future” mandag.
Arealet med økologisk dyrkede marker vokser, men det gør også arealet med GMO-afgrøder, som kan være med til at hæve udbytterne, så måske det ene kan kompensere for det andet?
»Hvorfor ikke gøre GMO til GMØ,« spurgte Henning Otte Hansen og hentydede til, at GMO’er kan designes, så man ikke har brug for pesticider i så høj grad som ellers.
Tre gange så mange fede som sultne
Et andet dilemma er, at der er sult og overflod på en gang. I verden er der 800 mio. mennesker, der sulter. De fleste af dem sulter permanent, en mindre del sulter, fordi de er ramt af katastrofer. Samtidig er der flere end dobbelt så mange, som er fede eller overvægtige, som der er folk, der sulter.
Det er også et seriøst problem.
»Der er brug for en bedre fordeling mellem nord og syd,« siger Henning Otte Hansen.
En stor del af sultproblemerne er i Afrika, og der opstår endnu et dilemma. For lande som Kina er i gang med at opkøbe landbrugsjord, netop i Afrika. Spørgsmålet er om det er for afrikanernes skyld.
Udbytter stiger for langsomt
De sidste 40 år er udbytterne målt pr. hektar globalt set steget. Men den stigningstakt, der har været er ifølge Henning Otte Hansen ikke nok til at følge med behovet for fødevarer i fremtiden de næste 40 år. Samtidig med, at fødevareproduktionen skal fordobles, vurderer han, at landbrugsarealet kun vil stige med fem procent frem mod 2050.
Men hvis der er så stort behov for at øge produktionen, er det måske værd at se på landbrugsstøtten. Den ligner også et dilemma, eller i hvert fald stof til undren, for i takt med at produktionen skal stige hurtigere end nogensinde før, er landbrugsstøtten faldende og det har været en tendens længe. Både i EU og resten af verden.
Og så er der dilemmaet mellem at være storbrug eller småbrug. For storlandbrug er mere effektive – målt i udbytter pr. hektar. Men produktionen af fødevarer på småbrug har nok større indflydelse på, hvor mange der sulter – selv om de producerer mindre pr. hektar.
»Ulandene er under pres, men udvikling kan være ulogisk og forskelligeartet,« siger Henning Otte Hansen.
