Mange hvedegalmyg i 2007, men de kom for sent til at skade hveden.
Hvedegalmyg var et forholdsvis nyt bekendtskab i hveden i 2007. I cirka 100 marker i Sydjylland blev der fanget masser af de orangefarvede myg i udsatte fælder, og der var udbredt nervøsitet for de skader, som der berettes om fra udlandet som følge af hvedegalmyggens larve.
Men hovedparten af myggene kom for sent til at gøre skade, konstaterede landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen på Plantekongres 2007.
"Da antallet af myg kom over skadestærsklen, var hveden heldigvis forbi det følsomme udviklingstrin, som er begyndende skridning og begyndende blomstring," sagde Ghita Cordsen Nielsen.
Otte landsforsøg med sprøjtning mod myggene gav da heller ikke merudbytte.
Larverne af hvedegalmyg kan gøre skade ved at suge på kernerne, men ved begyndende blomstring danner hveden syrer, som gør planten resistens overfor larverne. Robigus er en af de få sorter, som har disse syrer i sig fra starten, og disse sorter kan derfor ikke skades af hvedegalmyg.
Fire faktorer
Men selv i følsomme sorter skal hvedegalmyg være heldig for at gøre skade. Fire faktorer skal være opfyldt, nemlig mange galmyg i jorden, et lunt forår, fugtig jord frem til begyndende skridning samt varmt og vindstille vejr frem til begyndende blomstring.
Tre af de fire faktorer var overholdt i 2006, men foråret var ikke lunt nok til at galmyggene kom rettidigt frem, og den detalje reddede hvedemarkerne fra skader, vurderede Ghita Cordsen Nielsen.
Netop fordi så mange faktorer skal være opfyldt mener hun ikke, at hvedegalmyg udgør nogen alvorlig trussel, men for folk, der dyrker meget hvede kan det være en god ide at anskaffe sig feromonfælder for at følge flyvningen.
I udlandet findes forskellige varslingsmodeller for hvedegalmyg, men de har vist sig at passe dårligt til danske klimaforhold. DJF vil forsøge at udvikle en dansk varslingsmodel.
lbs
