Ingen brug for korn: Brødrene forvandler brød til svin

Man kan godt undre sig lidt over, hvad et par drevne brødre som Bo og Frans Nyrup kan få ud af et kapacitetstjek. Tilsyneladende er der allerede tjek på det hele på Solgaard ved Aars i det vestlige Himmerland. Men selv et par landmænd i halvtredserne kan altså godt lære nyt, bedyrer de:

»Vi skal jo også have fokus på både markdriften, mandskabet, svinene og økonomien. Så vi skal hele tiden lede efter de steder, hvor der er et potentiale for forbedringer«, siger Frans, der er den yngste af brødrene.

Kapacitetstjekket hos Nyrup A/S er udført i løbet af 2016, så derfor er det også for tidligt at sige, om man kan se nogen økonomisk effekt. Men allerede nu overvejer brødrene at ændre i sædskiftet, så der bliver plads til forskellige salgsafgrøder på bekostning af korn. Svinene på gården er nemlig allerede velforsynede med korn. Eller brød er det faktisk, for brødrene støvsuger allerede i dag det halve af Jylland for kasseret brød fra fabrikker og supermarkeder.

»Jeg vil ikke sige, at det kom bag på os, at vi kan udnytte marken på en bedre måde,« siger Bo Nyrup.

»Men det er jo en proces, hvor vi hele tiden prøver at forbedre driften. Og de lave kornpriser betyder jo også, at det vil være naturligt at vi ser os om efter andre afgrøder.«

Tjek til tiden

Hemmeligheden bag kapacitetstjekket er, at bedriften får en helhedsvurdering af, hvordan kapaciteten udnyttes. Inden for hver kategori vurderer ejer og rådgivere udnyttelsen fra 0 til 100 pct. Som virksomhedsrådgiver Jacob Frey Hansen fra AgriNord siger:

»I det daglige har vi som rådgivere fokus på hver vores del af bedriften. Plantekonsulenten har styr på, hvordan der dyrkes mest på marken, svinekonsulenten hvordan der opnås flest grise pr. årsso eller færrest foderenheder på slagtesvin og økonomikonsulenten kender dækningsbidragene hvert sted. Men overordnet set er det ikke sikkert, at »bedst« alle steder er det bedste for det samlede økonomiske resultat.«

»Virkeligheden er ikke sådan, at den landmand, der får flest grise pr. årsso også har den bedste økonomi. Og forklaringen kan meget vel være, at der er noget andet på bedriften, der mangler opmærksomhed. Det er her, at vi som rådgivere skal blive bedre til at finde hullerne og arbejde sammen for et bedre økonomisk resultat«.

»Men vi kan ikke undvære de dygtige kollegaer, der ligger i toppen med effektivitet,« supplerer Frans Nyrup.

»De er jo stadig et mål for os andre og de viser, hvad der kan opnås.«

Kapacitetsrapporten peger på tre områder, hvor der kan ske forbedringer. Især slagtesvinene, der lidt bliver stedbørnene på grund af de gode smågrisepriser. Marken, der mest bruges til korn, som der egentlig ikke er så meget brug for på grund af brødfodringen og endelig maskinparken, der bare er ret veludstyret.

Tallet angiver udnyttelsesgraden.

Plads til forbedring

Slagtesvin 60:

Slagtesvinestaldene har plads til forbedring. Staldene fungerer som aftager af de grise, som ikke sælges. De gode priser på smågrise betyder lige nu, at der sælges lidt flere, end det er nødvendigt og det giver god plads i slagtesvinestaldene. Samtidigt er grisenes tilvækst ikke så høj, som den kunne være hvilket giver en længere omsætningstiden. Dog er der en god kødprocent..

Maskiner 75:

Maskinparken er moderne og vurderes at passe til driften af 450-500 ha, hvorfor maskinparken giver mulighed for at inddrage yderligere ca. 100 ha.

Planteproduktion 80:

Der dyrkes byg og hvede, både vår- og vinter-, på fire femtedele af arealet. Korndyrkningen er baseret på produktion af foder til svinene, men der er store omkostninger til frembringelse af et middel kornudbytte.

Søer/smågrise, penge, arbejdskraft og ledelse 90+:

På disse tre områder er der ikke rigtig noget at komme efter. Her er brødrene Nyrup så stærke, som de kan blive.