Fransk skivehøster skåner afgrøden

Ny Kuhn GMD 1011 kommer til Danmark til den kommende sæson.

Franske Kuhn, som i forvejen råder over et temmelig omfattende program af skivehøstere, var aktuel på Sima i Paris med endnu en version, nemlig den liftophængte Kuhn GMD 1011, som bliver tilgængelig i Danmark til den kommende sæson.

Serien har fået et ny design med en mere praktisk og nem tilkobling, ingen justering af traktorens liftarmene og stor frihøjde under knivbjælken ved vending i forageren. Den kan også sideforskydes, hvilket er en fordel, hvis der køres med store traktorer, eller når der skal ske tilpasning med frontskivehøster. Maskinens Lift Control tilpasser knivbjælkens flydeevne efter terrænet, og affjedringen indstilles hydraulisk, og på den måde skånes afgrøden. Serien spænder over fem modeller med bredder fra 2,67 til 4,35 meter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle