Landbrug, skov og fiskeri beskæftiger næstflest østarbejdere

Landbrug, skovbrug og fiskeri står for en andenplads når det gælder brancher, der beskæftiger flest østarbejdere. Det viser en ny undersøgelse, der deler vandene. Det skriver Berlingske.

Østarbejdere er guld værd lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening. En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 119.000 østeuropæere har arbejdet i Danmark det seneste år.  Landbruget står, sammen med skovbrug og fiskeri, for de 19.866 af dem. Undersøgelsen deler ifølge Berlingske, vandene.
Landbrug, skovbrug og fiskeri og rengøring og rejsebureau . Det er blandt de brancher, der beskæftiger en stor del af et stigende antal østeuropæer, der kommer til Danmark for at arbejde.


Det er steder, der ikke ville klare sig uden, mener Erik Simonsen, underdirektør for Dansk Arbejdsgiverforening.
"Det kan være rigtig svært at finde den fornødne arbejdskraft i Danmark, siger han.
De seneste seks år er antallet af EU-borgere, der tager til Danmark og finder arbejde, fordoblet. De udfylder et hul i arbejdsmarkedet, mener Erik Simonsen.

"Vi skal være meget glade for, at så mange mennesker vil komme her til for at arbejde," siger han.


Knap halvdelen af de stillinger der er besat af østarbejdere, kræver hverken, at man er faglært eller ph.d., lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
"Jeg mener nu, at vi kan tage et kraftigt opgør med den myte, at det er svært at se jobåbninger for danske ledige," siger han til Berlingske.
Det er han ikke alene om. Der er masser af ufaglært arbejde at finde, mener Erik Simonsen, der er enig med ministeren.
" Vi kan se, at virksomhederne forgæves forsøger at rekruttere også ufaglærte medarbejdere.

Dybt bekymrende

Men ifølge Henning Overgaard, der er forbundssekretær i fagforbundet 3F, er den voldsomme stigning dybt bekymrende.
"Det er ofte, at arbejdsgivere ikke er gode nok til at gøre danskere opmærksomme på deres ledige stillinger," siger han.
Det er arbejdsgiverne, der tiltrækker de mange østeuropæere, som er villige til at arbejde under andre vilkår, mener forbundssekretæren.
"Vi er åbne for udenlandsk arbejdskraft, uanset hvor man kommer fra. Men det skal foregå til dansk løn og på danske standarder," siger han.
Der kan være mange grunde til, at de stillinger, som østarbejderne tager, ikke er besat af danske ledige, mener underdirektør Erik Simonsen.
Det kan blandt andet handle om skæve arbejdstider, incitament eller arbejdspladsens placering, lyder det.
"Vi skal sætte pris på, at de er her," siger han.
Fra 3F lyder det, at nok er der ufaglært arbejde, der er svært at besætte, men det er næsten altid muligt at finde ledige, der vil tage det meste arbejde.
"Men stillingerne skal selvfølgelig være synlige for os, før vi kan gøre vores medlemmer opmærksomme på dem," siger han.
 

Faktaboks

Disse fem brancher beskæftigede flest østarbejdere i Danmark i fjerde kvartal i 2015 til tredjekvartal 2016.* Rengøring og rejsebureau: 29.931* Landbrug, skov, fiskeri: 19.866* Bygge og anlæg: 19.403* Industri: 19.130* Hoteller og restauranter: 11.298

Kilde: Berlingske 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle