Landsretsdomme skærer dybt i kemi-bøder

Landsretten har underkendt myndighedernes praksis for bøder for forbudte plantebeskyttelsesmidler i kemirummet, mener advokat. Styrelsen mener hver sag er individuel.

Mange landmænd har betalt for høje bøder, men der er nu begrundet håb om, at landmænd, der har for gamle sprøjtemidler i kemirummet, fremover får lavere bøder. Tidligere på måneden har Østre Landsret nemlig nedsat bøderne i to sager mod landmænd med 50-75 procent.

»Landsretten har underkendt myndighedernes praksis for strafudmåling for besiddelse af forbudte plantebeskyttelsesmidler,« siger advokat Klaus Lindblad, der mener, at en ny retspraksis er på vej.

Det er godt nyt for landmænd, for i 2013 indførte Miljøministeriet skærpede og dermed langt højere bødekrav, hvis der står noget i kemiskabet, som ikke længere er godkendt. Det er blevet mødt med kritik fra landbruget, der peger på, at forseelser sjældent er bevidste og, at midlerne ikke nødvendigvis er farlige at bruge. Landsretten mener da også kun, at man kan bruge de skærpede bødesatser i de alvorligste sager.

18.000 kr. lavere

I den ene sag, som Landsretten afgjorde, havde landmanden fire sprøjtemidler stående, som ikke længere var godkendt i Danmark, men havde været det. Det ene middel havde et aktivstof, der findes i godkendte midler i Danmark. De andre havde aktivstoffer, som stadig må bruges andre steder i EU. I Byretten fik han en bøde på 23.000 kr., men Landsretten nedsatte den til 5.000 kr.

I den anden sag blev der fundet fire sprøjtemidler, som ikke længere var godkendt i Danmark. Men et identisk eller næsten identisk stof var godkendt i Danmark på tidspunktet for kontrolbesøget. Han fik nedsat bøden fra 10.000 kr. til 5.000 kr.

Ligner andre sager

Jens Erik Jensen, landskonsulent på Seges, har, siden kemikalieloven blev skærpet i 2013, drøftet mange af den slags sager med konsulenter i rådgivningen. Han har derfor godt kendskab til bødestørrelser, og hvad sagerne handler om.

»Ud fra det er det min formodning, at mange gamle sager ligner disse landsretssager, og ud fra en lighedsbetragtning burde de vel have samme behandling,« siger han.

Samtidig understreger han, at han ikke er jurist og ikke har kendskab til hvilke paragraffer, de henviser til i de forskellige sager.

Advokat Klaus Lindblad kender konkret til 10-12 identiske sager, der er afgjort med bøde uden om retten, og som meget vel kan have fået alt for høje bøder.

»Det bliver spændende at se, om myndighederne af egen drift vil genoptage og ændre sanktionen,« siger han.

Individuel vurdering

Det er dog ikke det, Lise Schiøler Hansen, fuldmægtig i Miljøstyrelsen finder mest nærliggende.

»Hver sag er en individuel afgørelse med forskellige kemikalier og omstændigheder. Vi tager selvfølgelig dommen i betragtning i vores fremadrettede praksis,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at landsretsdommen bygger på fortolkning af nogle lovbemærkninger i Kemikalieloven.

Kontakt anklageren

Hvis man som landmand allerede har accepteret og betalt en bøde efter de skærpede bødekrav, men fortryder efter resultatet af de nye landsretsdomme, skal man kontakte anklagemyndigheden om at få sagen genoptaget. Det påpeger Jonas Valhøj Kleffel Nielsen, der er ekspert i miljøjura hos Seges. Man kan søge hjælp til det hos sin advokat eller hos sin DLBR-rådgiver.

Faktaboks

Her kan udstedes skærpede bøder

  • Ifølge advokat Lindblad siger landsretsdommene, at de skærpede bødekrav kun kan bruges, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:
  • Voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor,
  • Voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller
  • Opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel herunder ved besparelser for den pågældende selv eller andre.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle