Over 600 job med relation til landbrug flyttes

En lang række statslige job med relation til landbruget flyttes til provinsen.

Der bliver stort opbrud i de statslige institutioner, der arbejder med landbruget. Op mod 650 job flyttes nemlig til provinsen.

370 medarbejdere fra NaturErhvervstyrelsen flytter fra København til Sønderborg og får job på Augustenborg Slot. 20 flytter til Tønder, hvor styrelsen i forvejen har en afdeling.

Endelig flytter 22 medarbejdere fra Styrelsen for Vand- og Miljøforvaltning til Sønderborg.

Naturstyrelsen flytter 81 job til Randbøl, hvor styrelsen i forvejen har en afdelig. Dermed arbejder 600 i naturstyrelsen uden for København.

Natur- og Miljøklagenævnet flytter 80 job til Viborg.

Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri flytter 10 job. I Viborg samles en lang række klagenævn i ”Klagenævnenes hus” hvor der vil være 162 ny-udflyttede job. Det er hensigten, at samle mange mindre institutioner med ensartede opgavetyper og kompetencer, så de sammen kan skabe bedre og mere effektiv klagesagsbehandling end i dag.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle