Svensk raps ramt af haglskade

Til gengæld er der en usædvanligt god skulpesætning i rapsen, konstaterer Nils-Gustav Nilsson.

"Vi har fået cirka 22 millimeter regn siden i mandags (sidste uge, red.), og det var godt, men de første to millimeter faldt som hagl, og det var mindre heldigt," siger Nils-Gustav Nilsson på Planagården på den svenske side af Øresund.

Rapsen stod i afsluttende blomstring, især den ene af de to rapsmarker blev skadet. Her vurderer ejeren, at cirka 10 procent af de spæde skulper blev slået af hovedskuddene.

"Jeg har fået vurderet skaden, for jeg har jo en haglskadeforsikring. Vi ligger i et område, hvor haglskader ikke er helt ualmindelige," siger Nils-Gustav Nilsson, der slap for haglskader i andre afgrøder.

Ellers er han ret godt tilfreds med rapsen, som har en usædvanligt god skulpesætning. Og nedbøren kom så sent i blomstringen, at han ikke har fundet behov for at bekæmpe knoldbægersvamp.

Vodka-hvede færdiggødet

Vinterhveden har nået en højde på 45-50 cm, og i løbet af den kommende uge vil fanebladet komme frem. Det kølige vejr er til fordel for kornafgrøderne, og Nils-Gustav Nilsson vurderer, at han vil vente med den første septoria-sprøjtning til fanebladet er helt fremme.

En enkelt svampesprøjtning er det blevet til i de sidste to uger, nemlig mod meldug i Tulsa-hveden. Her blev melduggen bekæmpet med 0,2 liter Tern pr. hektar, og i samme forbindelse blev hele hvedearealet tilført en sidste dosis mangan i form af 0,6 liter Mantrac pr. hektar.

Den svenske planteavler foretrækker Mantrac som mangankilde, fordi det kan blandes med de fleste andre sprøjtemidler.

I Tulsa-hveden til vodka er stivelse det primære formål, og her er der netop gødet færdig med N34, som bringer den totale kvælstofmængde op på 170-200 kg N pr. hektar afhængig af forfrugt. Gnejs-hveden til brød afventer sidste portion kvælstof for at tilgodese proteinindholdet.

Hvidkløver lovende

Sukkerroerne står nu med seks blade og er sprøjtet for tredje gang med to forskellige blandinger. I marken, hvor vejpileurt er hovedfjenden, er der brugt 0,7 liter Goltix, 1,5 liter Betanal og 0,15 liter Norton plus olie pr. hektar, mens der i den anden mark - primært mod storkenæb - er brugt 14 gram Safari, 0,5 liter Goltix, 1,0 liter Betanal, 0,1 liter Norton samt olie.

Nils-Gustav Nilsson har bekæmpet ukrudt i ærterne med Basagran SG og Feniz, mens havren, som forhåbentlig er til gryn, endnu står usprøjtet. Men det vil ske i den kommende uge, mener ejeren.

"Jeg bruger en blanding af Gratil og MCPA. Det er en løsning, som har vist sig effektiv på netop lerjord, og jeg brugte den med godt resultat sidste år," siger han.

Hvidkløver og rødkløver er en blandet fornøjelse for landmanden på Planagården. Hvidkløveren ser lovende ud, og udviklingen er sket hurtigt i afgrøden. Men Nils-Gustav Nilsson har i modsætning til de fleste år besluttet sig for at pudse kløveren af i næste uge. Det sker for at opnå en højdeforskel i forhold til de skræpper, som også står i marken, og som kan give problemer senere.

Rødkløveren derimod er aldrig blev helt så tæt, som ejeren kunne ønske. Men han trøster sig ved den erfaring, at en tynd frøafgrøde i nogle tilfælde giver mere frø, end man skulle forvente af den.

smitt@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle