På denne mark er der nu etableret radiser og kvælstofoptagende efterafgrøder. Tanken er at få et slæt til grisene i oktober.
Billede 1 af 3
Det er behovet for gødning til markerne, der får tre år siden fik økolandmand Hans Henrik Thomsen i Hallund mellem Brønderslev og Flauenskjold i Nordjylland til at udvikle en trillende stald.
Det fortæller han til Landbrugsavisen.dk, der ringede ham op for at høre mere til baggrunden for stalden.
"Jeg er primært planteavler og har brug for økologisk gødning," fortæller Hans Henrik Thomsen.
Det startede egentlig med, at han lavede en kreaturvogn med vippe, hvor hans ammekøer gik hen tre gange for at drikke vand. Den fungerede så som fangfold. Dermed blev de ikke bange, når de skulle indfanges for at kælve eksempelvis.
For tre år siden fik han så idéen med en rullende grisestald. Hans Henrik Thomsen har i forvejen et samarbejde med lokale, økologiske husdyrproducenter, som han gik gødning fra i bytte for afgrøder. Men han ønskede selv at kunne producere gødning.
I samarbejde med Vester Hjermitslev Svejse Service byggede han grisestalden, der har form som en vogn. Den flyttes tre gange om dagen med hjælp af traktor.
"Det giver jævn gødning, men det er også ud fra dyrevelfærdssynspunkt. Det giver dem en ny aktivitet tre gange om dagen," siger Hans Henrik Thomsen.
Om morgenen må han nogle gange vække grise, så de flytter sig sammen med indhegningen, men de fleste grise vågner af sig selv, hopper ud i folden og følger efter stalden, så de kan grave regnorme og larver frem, når den friske mark blotlægges under flytningen.
Det fungerer samtidig som jordbearbejdning. Således erstatter trynerne en harvning. Vognen har computerstyret fodring.
Den første stald - som jo var et udviklingsprojekt - kostede cirka en million at bygge, men prisen vil nok ændre sig med prototype to, som er under udarbejdning.
"Stipladsprisen er cirka den samme som en traditionel økologisk svinestald," siger Hans Henrik Thomsen.
Af administrative årsager kaldes det dog for en grisevogn, ikke en stald. Foreløbigt har Hans Henrik Thomsen tilladdelse til tre vogne, hvilket giver en årlig produktion på 1200-1500 grise.
Hvis det bliver en succes, skal produktionen opskaleres.
"Det er helt klart vores motto at få det her ud at rulle," siger Hans Henrik Thomsen.
Fleksibilitet i ejerformer
Tanken er, at en rullende stald giver øget fleksibilitet.
"Det er en erkendelse af, at hvis man bygger en stald med støbt sokkel, så vil den om 10 år, hvis man stopper produktionen, ikke forsvinde fra jorden. Så der ligger en tank om genavnendelighed bag, så vi ikke om 10 år har bygninger, der fylder i landskabet. Denne stald kan flyttes til en nabo, så der er meget mere fleksibilitet i systemet," siger Hans Henrik Thomsen.
Han forestiller sig, at en ung landmand kan komme ind med rullende stalde på en planteavlers marker.
"Det giver mulighed for fleksible ejerformer. Så den vej rundt er der også en voldsom nytænkning i det," siger Hans Henrik Thomsen.
Hvad med en våd mark? Kan den køre fast?
"Ja, hvad skal jeg sige? Boller fra Kohberg? Vi valgte at bruge ekstra penge på larvefødder, så man ikke kunne grine af os, hvis den sidder fast, men det ved vi jo ikke endnu," siger Hans Henrik Thomsen, der understreger, at en landmand naturligvis også skal forholde sig til markens underlag, inden man ruller stalden ud.
Den 3.-4. september er der Økologisk Høstdag, hvor Hans Henrik Thomsen gerne byder interesserede velkomne under åbent hus.
Relaterede artikler
Kommentarer