»Vi sætter helst ikke en ko ud, hvis ikke det er nødvendigt«

Der findes ingen fiks og køreklar opskrift på at få holdbare køer med høj livsydelse. Desværre. Men det kan godt lade sig gøre, og det er tilmed også en god forretning.

Det er René Søndergaard et eksempel på. Hans 170 økologiske DH-årskøer på Højbogård ved Bedsted i Thy opnår i gennemsnit 4,2 laktationer og 49.000 EKM i livsydelse. Antallet af laktationer plejer endda at ligge på 4,7-4,8, men der er netop slagtet en del køer ud, og det trækker gennemsnittet ned. Det hænger sammen med god efterspørgsel og attraktive priser på økologisk kød.

Besætningen hører til blandt de højstydende økologiske besætninger med 12.500 kg EKM/årsko.

»Jo højere livsydelse, desto bedre økonomi, hvis ellers ikke der er for mange behandlinger. Vi går ikke efter livsydelse for enhver pris, og det er ikke et mål i sig selv at nå mange laktationer. Men vi sætter helst ikke en ko ud, hvis ikke det er nødvendigt, og vi dømmer ikke en førstekalvsko ud på ydelse, med mindre den er meget sølle,« siger han.

Yversundhed vigtigt

Yversundheden er vigtigt for at opnå et langt produktionsliv.

»Vi har kun haft ti behandlinger af yverbetændelser det seneste år og ser faktisk aldrig coli-yverbetændelser. Der må man sige, at sand var et heldigt valg,« siger René Søndergaard med et smil. Smilet skyldes, at tilbage i 2007, hvor der kom sand i sengebåsene på Højbogård, var det ret nyt og uprøvet og noget, som alle rådede ham fra.

Sand og faste gulve er helt sikkert en væsentlig faktor i at opnå holdbare køer. Afgræsning skader heller ikke.

Der fodres med græs, lidt helsæd, korn og kraftfoder, og selv om der ikke laves decideret kompakt fuldfoder, sættes kornet i støb.

»Det ser vi især førstekalvskøerne kvittere for,« siger René Søndergaard. Der gives kraftfoder i robotterne og justeres efter ydelse. Kvierne kælver, når de er 27 måneder gamle.

Tror ikke på at spare

Celletallet ligger på 160.000-170.000 i geometrisk gennemsnit, og netop yversundhed er noget, der bruges en del kræfter på.

Blandt de mange data fra bedriftens tre Lely A4-malkerobotter, som han især bruger, er at følge malketiden på enkeltkirtelniveau som en god indikator for eventuelle problemer. Også celletallet kan følges på enkeltkirtelniveau, ligesom aftagning sker skånsomt, efterhånden som hver enkelt kirtel bliver færdig.

»Vi prioriterer at få behandlet førstekalvskøerne. De ældre bliver kun behandlet, hvis vi kan se via prøver, at det nytter,« forklarer René Søndergaard.

Goldkøerne CMT-testes konsekvent, og ca. en tredjedel goldbehandles og går i øvrigt på dybstrøelse i goldperioden.

Skal han pege på andre faktorer af betydning for holdbarhed og ydelse, er det, at han ikke tror på at spare som en strategi, og derfor bruges der en del penge på rådgivning, og der handles omgående, hvis der ses problemer med en ko. Der er ikke et decideret nykælverhold, men med 50-55 malkende køer pr. robot er der rigelig kapacitet, og generelt prioriteres ro og uforstyrrethed i stalden højt, så hente-politikken er lempelig.