Året hvor bemyndigelsesloven blev vedtaget

Det sidste år i det tyvende århundrede var et deprimerende landmandsår.

Den store økonomiske nedtur fortsatte, især for svineproducenterne. Samtidig blev høsten noget mindre end året før.

Enkelte tal for erhvervet som helhed illustrerer problemerne. Driftsudskuddet for selve landbrugsproduktionen var for de godt 50.000 landbrugsbedrifter ca.9,5 mia. kr. Deraf spiste renteudgifterne godt 9 mia. kr.! Heldigvis tjente landmandsfamilierne ca. 17 mia. kr. ved andet arbejde, ellers havde de sultet. Heltidslandmændene, der skulle leve af erhvervet, havde i gns. En indkomst fra landbruget på ca. 90.000 kr. Det var betaling for 2.600 arbejdstimer (35 kr. i timen) og for en investeret egenkapital på 2,5 mio. kr.

Poul Nyrup Rasmussens regering demonstrerede i situationen den særlige socialdemokratiske evne, hans forgænger Anker Jørgensen havde vist 20 år før, til – med en ufølsomhed, der godt kunne forveksles med sadisme – at træde på folk, der var i nød. Det skete b.la. med den forhadte bemyndigelseslov, der gav regeringen adgang til at udskrive bøder og tilbageholde EU-støtte, hvis det voksende korps af kontrollanter greb landmænd i forglemmelser eller overtrædelser. Ydermere oprettede Fødevareministeriet en gabestok, hvor de pågældende syndere blev hængt ud på ministeriets internet-hjemmeside.

Læs mere om 1999 på vores jubilæumshjemmeside www.godhistorie.dk

LandbrugsAvisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle