Året, hvor Danmark fik tre nye landbrugsskoler

Den optimistiske stemning fra 1977 fortsatte ind i 1978.

Året gav god fremgang både i eksport og driftsresultater. Investeringerne i maskiner og især nye stalde steg, så landbrugsorganisationerne kunne over for politikerne dokumentere de positive virkninger på beskæftigelsen og handelsbalancen, som de havde forudsagt. Unægtelig et mere offensivt bidrag til arbejdsløshedsstatistikken end opfindelsen af efterlønnen, som blev besluttet i dette år.

Optimisme var der også i oprettelsen af tre nye jyske grundskoler til landmandsuddannelsen: Tønder, Kongensgaard og Try. De skulle vise sig at blive de sidste.

Inden folketingets sommerferie gennemførtes en ny landbrugslov efter et langt tilløb, hvor alle de modstridende interesser blev luftet. Hovedvægten blev lagt på at sikre de unge landmænds muligheder for at etablere sig – noget, der ellers så ret håbløst ud i lyset af de stigende ejendomspriser og de tårnhøje renter. Der kom nye krav vedr. bopæl, hovederhverv og uddannelse.

Læs mere om 1971 på vores jubilæumshjemmeside www.godhistorie.dk.

LandbrugsAvisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle