Året, hvor EU blev udvidet

I 2002 var klima og miljø noget af det der optog både landmændene, politikerne og interesseorganisationerne.

Beslutningen om at udvide EU med ti øst- og centraleuropæiske lande var årets mest skelsættende begivenhed. Den mest uventede i landbruget var, at landboforeningerne og familielandbruget blev enige om at lægge deres aktiviteter på landsplan sammen i Dansk Landbrug.

Med den ny regering (VK) og dens fødevareminister, Mariann Fischer-Boel, var der et væsentligt bedre samtaleklima end med den gamle, men stadig masser af uløste problemer. Særligt harmede det landmændene, at VK et par år tidligere havde proklameret, at de ville afvikle skatterne på landbrugets produktionsjord, men da de kom til magten, glemte de det i første omgang.  

Den varme sommer udløste forventeligt stedvise iltsvind i Kattegat og alle automatreaktionerne fra politikere og ”grønne” interesseorganisationer brød løs. Det var ikke overraskende, men landmændene var følsomme over for alle trusler, fordi manglen på kvælstof allerede var mærkbar. Det samme var fortsat sagsbehandlingen ved udvidelse af husdyrproduktioner. Landboungdommens formand, Lars Hansen, fastslog, at ”vi dør økonomisk, mens vi venter. Det kan man ikke byde unge mennesker i dagens Danmark”.

Læs mere om 2002 på vores jubilæumshjemmeside www.godhistorie.dk

LandbrugsAvisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle