Familiedrama om sjællandsk gods nu i Landsretten

Familiedramaet om Gisselfeld Slot fortsætter. I går mødtes de stridende familiemedlemmer i Landsretten.

Familiedramaet om Gisselfeld Slot ved Haslev på Sydsjælland fortsætter. I går tørnede den tidligere slotsherre grev Erik Danneskiold-Samsøes datter og bror således sammen i Landsretten mod grevens niece, som er den nuværende slotsfrue. Det skriver BT.

Grev Erik Danneskiold-Samsøes blev tidligere ved dom erklæret uegnet til at styre godset, og han blev sat på porten i 2010. Derefter indsatte godsets bestyrelse grevens niece, Helle Danneskiold-Samsøe, som overdirektør og dermed slotsfrue .

Grevens datter, komtesse Erica Danneskiold-Samsøe, mener imidlertid, at hun uberettiget er frataget muligheden for at overtage det 4.000 hektar store gods, og sammen med sin farbror Ulrik, stævnede hun derfor Helle Danneskiold-Samsøe i 2014.

Byretten afviste parrets krav om at få slottet tilbage, og derfor har de to sagsøgere nu bragt sagen til Landsretten.

 

 

 

    

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle