1989, et år med fremgang

Efter de prøvelser landmændene var igennem i 80’erne, var det fortjent, at 1989 gav dem et venligt farvel.

Godt vejr, en fin høst og frem for alt en virkelig mærkbar fremgang i indtjening. Men ikke alle nåede at få glæde af omslaget. I 1989 var der dobbelt så mange tvangsauktioner (ca.1000) som i 1980.

Vinteren var mild – årets første kvartal var det varmeste i 100 år – vækstsæsonen tør og solrig, høsten tidlig og tør. Det sidste dog ikke på Sydhavsøerne, der sidst i august fik over 100 mm regn på et døgn. Kornudbytterne var flotte, på linje med rekordåret ’84. Totaludbyttet var 160 mio. a.e.

Landmændenes økonomiske resultater tog et spring fremad, for heltidsbedrifterne fra 80.000 kr. i 1988 til 180.000 kr. i 1089. For første gang i mange år havde landbofamilierne indkomster på niveau med andre befolkningsgrupper.

I tilbageblik hæftede landbrugets ledere sig bl.a. ved den imponerende produktivitetsfremgang, landmændene havde præsteret. I 1989 var der ca.120.000 beskæftiget på landbrugsbedrifterne. I begyndelsen af 70’erne, ved indgangen af EF, var der 70.000 flere. Alligevel var den samlede landbrugsproduktion steget med 45 procent.

Læs mere om 1989 på vores jubilæumshjemmeside www.godhistorie.dk

LandbrugsAvisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle