21-årig høster med sin far: Vi har noget at være sammen om

Det nære forhold bliver bevaret mellem Jonas Holden Nielsen og hans far, når de hjælpes ad med at høste.

Det er lidt sjovere at gå i gang med at høste og passe landbruget, hvis man kan gøre det sammen med sin far.

Det synes 21-årige Jonas Holden Nielsen, der har hjulpet sin far Niels Holden Nielsen i marken, siden han var helt lille. I dag gik de i gang med at høste de første seks ud af i alt ni hektar vinterbyg.

"Det er rigtig rart at arbejde sammen med min far, for jeg får et sammenhold med ham på en anden måde. Vi har noget at være sammen om, og vi går begge to op i landbruget. Ingen af os gider halve løsninger, og det har jeg nok fået fra min far," fortæller Jonas Holden Nielsen, der også har taget billederne.

"Da jeg gik på efterskole, ville jeg hellere hjem til min far og hjælpe til end at blive på skolen i weekenderne," siger han.

Højere udbytte end forventet

Bedriften er på 160 hektar af jordtypen JB 1-4 og med 80 malkekvæg og opdræt. Herunder består de 100 hektar af korn, og de sidste 60 går til grovfoder. Med en vandprocent på 14 tager Jonas Holden Nielsen de sidste fire hektar vinterbyg i morgen, torsdag. 

Udbyttet af vinterbyg regner Jonas Holden Nielsen med at være højere end forventet. Hvor meget, ved han ikke.

"Der har været et par gange, hvor vi var bekymret for, om det ville blive for tørt, men høsten ser ud til at tegne sig fint i år. Vejret har været perfekt til de lave marker, og de høje marker har vi kunne vande uden at komme bagud," fortæller han.

Der blev gjort brug af en mejetærsker Laverda 2760 LX og dertil en traktor Same Iron 200, som de købte i foråret. Selv har Jonas Holden Nielsen en svaghed for veteranerne.

"Jeg har selv en Fiat 411 R, som jeg fandt på nettet. Jeg har en drøm om en Fiat 180-90, men det bliver engang i fremtiden" lyder det.

Både planteavl og kvæg

Sidste år blev Jonas Holden Nielsen færdig som produktionsleder. Til dagligt arbejder han som fodermester hos en anden landmand, men så snart han har fri i høstsæsonen, hjælper han til hos sin far.

"Det er lige, som det skal være. Så bliver jeg hverken træt af det ene eller det andet og har mere at give mig til. Jeg kan ikke lide at sidde hjemme på sofaen i flere dage," siger han.

Planen er, at han om cirka fem år kan overtage gården.

"Jeg regner med, at det en dag bliver mit eget, og når min far går pension, så hjælper han mig. Det er min far med på. Drømmen er at få det dobbelte af køer og lidt mere jord, så jeg også kan få flere medarbejdere og stadig bruge mejetærskeren," siger han.

Jonas Holden Nielsen deltager med de indsendte billeder i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst'. 

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2019 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • 1. præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 29.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Apple iPad WiFi 32GB, værdi 2.280 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd høsten først:

Skyd høsten først og vind et gavekort til Restaurant Flammen til en værdi af 800 kr.

Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

  • Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019
  • Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
  • Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder) eller send din video.

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2019.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige.LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord

Skyd Høsten 2019

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle