6000 bedrifter forsvandt - om året

Da nytårsklokkerne ringede 70’erne ind, var det for et landbrug, der i forhold til 10 år før var afgørende og uigenkaldeligt forvandlet.

I 60’erne forsvandt hvert år 6.000 selvstændige landbrugsbedrifter og med hver af dem en landmandsfamilie.

Endnu hårdere gik det ud over ansatte medhjælpere. De 34.000, der var tilbage i 1970, synede ikke af meget i forhold til de 128.000 i 1960.  Landbrugets befolkningsandel blev næsten halveret, fra 17 til ni procent. Det var det, forfatteren Knud Sørensen beskrev som en af danmarkshistoriens største folkevandringer, fra land til by.

For resten af befolkningen foregik dette drama i relativ ubemærkethed. ”De glade 60’ere” var alle tiders største spring fremad i velfærd og levestandard. Landbrugets ledere påpegede igen og igen, at den løbske samfundsøkonomi undergravede eksporterhvervene, og at ”afgrunden” rykkede betænkeligt nær.

22. september indledte den danske regering optagelsesforhandlinger med EF. Og landbruget selv var i fuld gang med at ruste sig fagligt og kommercielt – ud fra det politiske ståsted om ”den effektive landmand”.

Læs mere om 1970 og landbruget her

LandbrugAavisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle