Advokat anbefaler ny forening retsskridt mod Økologisk Landsforening

Advokat anbefaler retsskridt mod Økologisk Landsforening, hvis den fortsætter sin dagligvarekampagne mod landbruget. Ifølge advokaten er COOP allerede dømt for lignende overtrædelser af EU-regler i Sverige.

Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse har forelagt Økologisk Landsforenings kampagne ”Ren madglæde” for sin advokat, Hans Sønderby Christensen, Randers, som anbefaler retsskridt.

Det skriver Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse i en pressemeddelelse.

I kampagnen anføres det blandt andet, at forbrugerne skal købe økologisk landbrugsproduktion for at ”redde grundvandet".

Denne udtalelse er ifølge advokaten en sigtelse mod dansk landbrugs drift for at forureningstrue grundvandet.

"Sigtelser, som ikke kan bevises, kan være strafbare. Efter min vurdering er det retsstridigt at rette sigtelser mod landbruget om, at andre skal redde grundvandet fra dansk landbrugsproduktion", siger Hans Sønderby i meddelelsen, hvor han fortsætter:

"Der er, efter mine oplysninger, ikke videnskabeligt bevis for, at landbruget truer grundvandet. Hvis ikke man kan påvise en trussel som grundvandet skal reddes fra, er der ikke grundlag for sigtelsen, som derfor kan mortificeres".

"Det er ikke i tråd med lovgivningen at markedsføre sine medlemmers produktion på falske præmisser, udtaler advokaten, der også henviser til, at Coop i 2017 ved Tingsrätten i Stockholm blev dømt for at markedsføre økologi på bekostning af landbruget".

I Danmark bakker Coop op om Økologisk Landsforenings kampagne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle