Andelslandsbyen Nyvang får besøg af gæst nr. 1.000.000

Det hastigt voksende frilandsmuseum ved Holbæk kan glæde sig over konstant fremgang i besøgstallet.

Der er ikke mangel på besøgende i Andelslandsbyen Nyvang, frilandsmuseet ved Holbæk, der siden sin åbning i 1992 har kunnet konstatere støt stigning i besøgstallet år for år. Snart kan landsbyen byde gæst nr. 1.000.000 velkommen.

»Vi glæder os til at byde den heldige milliongæst velkommen. Vi forventer at det sker på vores høstmarkeds første dag 6. september. Jeg kan ikke afsløre, hvad vi har forberedt til milliongæsten, men der kommer ikke til at mangle opvartning for den heldige den dag«, fortæller marketingchef Benjamin Lamberth.

Museet havde i sit åbningsår beskedne 8.000 besøgende, men er nu et godt stykke over 60.000 årligt besøgende, hvilket gør stedet til den 10. største attraktion på Sjælland udenfor København.

Senest har landsbyen udvidet med vognmandsforretning, frysehus og mølle, og en keglebanebygning, der oprindeligt har stået ved restaurant Linden i Holbæk, bliver klar til sæson 2015.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle