Arla halter bag ærkerivalen - forskel i indtjeningen på fire mia. kr.

Ifølge beregninger havde de danske mælkeproducenter tjent fire mia. kr. mere, hvis Arla havde leveret samme indtjening og mælkeafregning som FrieslandCampina.

Afstanden mellem FrieslandCampina og Arlas økonomiske resultater er vokset i stor stil gennem de senere år, og det danske andelsmejeri har ikke siden 2013 været tæt på at indhente den hollandske konkurrent.

Set over de seneste fem år har Arla haft et samlet indtjeningsefterslæb på 9,8 mia. kr., og man skal helt tilbage til 2009 for at finde et år, hvor Arla præsterede klart bedre end RFC.

Det skriver Finans, som har beregnet, at de danske mælkeproducenter havde tjent fire mia. kr. mere, hvis Arla havde leveret samme indtjening og mælkeafregning som FrieslandCampina. Over ni er tegner det sig for 4,2 mia. kr.

En del af forskellen på de to mejeriers indtjening skyldes blandt andet, at FrieslandCampina satsede på det asiatiske marked for små 100 år siden, mens den del af verden relativt set fylder markant mindre hos Arla.

»De etablerede sig derude mange årtier før os, og det forspring har vist sig at være guld værd. Markederne for mejerivarer i Asien udviser meget høje vækstrater, og produkter som mælkepulver til børn sælges til høje priser og sikrer branchens i særklasse højeste marginer. Vi har også en hastigt voksende og lukrativ forretning i Asien. Pointen er bare, at RFC's forretning derude er mange gange større end vores og bidrager tilsvarende mere til deres bundlinje,« udtaler Natalie Knight til Finans.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle