Spredningen mellem Arlas landmænd, når det gælder klima-rigtighed er markant. De dygtigste er tæt på målet - nu skal alle se fordelene i at handle, melder formand.
Tempoet på reduktion af klimaudledninger skal markant op, hvis Arla skal nå sine mål om at have reduceret udledningen af klimagasser inden 2030.
Det viser de første offentliggjorte resultater fra de mange indtastninger, som Arlas 10.000 landmænd sidste år brugte tid på at udfylde til Arlas nye, enorme klimadatabase.
Gennemsnittet for udledningerne er 1,15 kg CO2-ækvivalenter per kilo ejermælk. Dermed ligger Arla-landmændene ifølge Arlas sammenligningstal i verdenseliten, hvad angår effektiv produktion, påpeger formand Jan Toft Nørgaard.
"Jeg er rigtig glad for, at vi har skabt det værktøj og kan dokumentere, hvor langt vi er på vejen med at løse den her opgave. Gennemsnittet for Vesteuropa er på 1,347 kg CO2-ækvivalenter per kg mælk og verdensgennemsnittet er på 2,5. Så vi ved nu, hvad der skal til - og vi ligger stærkt", melder formanden.
Arlas egne oplysninger om databasen påviser dog også, at der skal væsentlig højere tempo på reduktionerne, hvis målet om at reducere med 30 procent i forhold til 2015-udledningerne, skal nås i 2030.
- Ifølge jeres egne oplysninger skal reduktionerne tredobles de kommende ti år? Er det realistisk?
"Hvis du ser på, hvad der er sket fra 1990 til nu, så har vi reduceret med 1 procent hvert år. Det betyder, at de laveste frugter, som nedfældning af gylle er hentet. Nu er det forfinet management, vi skal have, for at nå i mål. Men det, man retter fokus på, får man også. Vores klimatjek viser, at der kan gøres indsatser og at de virker", forklarer formanden og tilføjer:
"Jeg tror, at mange nu snart vil sidde med vores værktøj og benchmarke sig selv. Og den store åbenbaring vil komme, når man sidder med sit klimaværktøj og sit driftsregnskab på gården. Det er de samme ting, der skal til for at forbedre både det ene og det andet".
"Det er ikke at knipse med fingrene at levere på det her. Vi skal tage udfordringen op og levere, hvis vi skal i nå i mål. Men nogle af os vil stadig kunne tjene flere penge ved at forbedre os på klima-delen. Der findes meget teknologi og viden, der ikke er implementeret hos os landmænd. Når vi får det, så vil vi også kunne nå målet inden 2030".
Stor forskel mellem bedst og lavest
- Hvad kendetegner de dygtigste?
"Ressourceudnyttelse. Der er nogle af os, der lykkes godt i marken og får kvalitetsfoder. Og så handler det om spild. Hele vejen fra græsset er slået af og ind til foderbordet. Der er noget at hente for mange af os. Hvis det går tabt i min plansilo, er det jo lige meget, om jeg er dygtig ude i marken. Det handler om at få højt udbytte på marken og god effektivitet på gødningen. At vi får flest mulig foderenheder ud. Der er noget at hente, for gennemsnittet er meget forskelligt".
- Når de dygtigste er på 0,93 i udledning og de dårligste på 1,44, alene her i Danmark, hvad tænker du så?
"Her er man nødt til at se på, hvor stor en del af deres udlednng, der skyldes tørveord. Inden man begynder at bedømme en bonde, så må man have den del af forklaringen, og især i Danmark og i særdeleshed i Sverige er der nogle, der rammes hårdt af det.
"En af mine naboer ligger højt i udledning, men når man tager tørvejorden væk, er han nede på 0,93 kg CO2-ækvivalenter i udledning. Og når man kommer derned i klimapåvirkninger, så har man virkelig styr på sine ressourcer og produktionsøkonomi. Han er en dygtig bonde".
"Det, der gør mig rigtig glad, når jeg læser tallene er, at ingen lande hænger helt bagud. Der findes frontløbere i alle områder, nogle, der gør det rigtig godt. Økologien er måske en skvis bedre end de konventionelle uden tørvejord, men det skyldes måske, at det er dem, der er gået meget op i den her slags ting i forvejen."
"Når vi ser de hollandske tal, så ligger hollænderne generelt ikke foran det europæiske gennemsnit, men vores 50 andelshavere, kommer rigtig stærkt ud i klimatjekket. Og så er der generelt nogle, der bliver ramt af lavbundsjorde og nogle, der kunne tjene flere penge, hvis de bevæger sig og får et lavere klimaaftryk".
- I jeres tal viser I også udledning per kg mælk, hvis man tager lavbundsjordene ud. Det vil reducere udledningen til 1,06 kg CO2-ækvivalenter per kilo mælk. Gør det lavbundsjordene til et vigtigt værktøj i reduktionerne?
"Det er jo derfor, at man skal diskutere, hvordan man kan få den jord taget ud. Men det løser ikke det hele".
Nye tal skal snart indtastes
Siden sidste sommer, hvor landmændene indtastede svar på 203 spørgsmål om deres bedrifter og ressourcer til Arlas klimatjek, er mælkeproducenterne blevet afregnet med 7,45 øre per kilo mælk - hvis de har udfyldt.
- Snart kommer endnu en runde. Skal der ændres i afregningen af klimatjek, så det frem for at handle om at udfylde i stedet handler om at levere reduktioner?
"Der ligger ingen planer for det og ingen beslutninger om det i bestyrelsen. Vi tager 2021 med i forhold til den her eurocent i betaling og så tager vi det derfra hen ad vejen. Jeg håber, at vi kan drive det ved, at den enkelte kan se, at der er penge at hente på at reducere. Vi motiverer ved eurocenten til, at vi får udfyldt skemaerne. Den har vi alle brug for. Jeg er sikker på, at det udkomme, der ligger i at tjene flere penge, vil være nok for mig og en drivkraft nok for mig selv".
- Hvordan bliver det denne gang med hensyn til at få udfyldt alle skemaerne i tide?
"Alle skal udfylde inden 1. juni. Får du det ikke gjort, så får du venlig henvendelse om at huske det. Så mister du en måned eller to af din klimatjek, indtil du får det udfyldt".
"Det bliver hvert år, vi skal udfylde. 203 spørgsmål er mange, men vi håber at få et værktøj, så det bliver mere enkelt. Vi vil arbejde hen mod en automatisk dataoverførsel, for Seges har jo alle danske landmænds tal. Men det står ikke lige om hjørnet, for vi skal have et it-værktøj, der kan håndtere alle vores Arla-områder".
Landbrugsudspil skal give kredit til bønderne
- Regeringen har længe barslet med sit landbrugsudspil. Er det tilfældigt, at jeres database-tal offentliggøres lige her op til deres udspil?
"Vi har skabt verdens første faktadatabase i forhold til mælkeproduktion baseret på guidelines fra International Dairy Federation. Der har vi været first movers. Det er klogt, at vi selv sætter dagsordenen, det viser rettidig omhu i Arla. Vi har syv nationer, der er altid forskellige dagsordener i spil. Vi offentliggør databasen, fordi den nu er klar".
- I de punkter, I melder om, hvad der skal til for at skabe reduktionerne frem mod 2030, handler det mest om fodereffektivitet og management. Derimod nævnes der ikke meget om, at der skal investeringer til på gårdniveau, sådan som der ellers ofte nævnes i den politiske debat - at det bliver dyrt for landmændene?
"Der skal investeringer til, hvis vi skal nå minus 30 procent i 2030 og nå i nul til 2050. Både hjemme på gårdene og til forskning og udvikling. Og hvis vi ikke bare skal nå målene i 2030 og juble over det, så skal vi også sikre målet i 2050 ved at sætte ting i gang nu".
"Det handler om, at de certifikater og reduktioner, vi laver på gårdene, skal tilhøre os. Når jeg laver en reduktion ved hjælp af biogas, så skal det tilskrives min gård eller mit klimaregnskab. Det skal i hvert fald ikke være transport- eller energisektoren, der løber med det. Det kan simpelthen ikke være rigtigt".
"De CO2-reduktioner er blevet penge værd, så i min verden stjæler man fra bønderne, når det ikke er os, der får værdien. Det skal vi lobbye for at sikre. Det vil sikre os, at vi får noget af væriden fra mine tiltag og brug af ny teknologi. Det vil give mig noget at betale med".
- Tror du, at I når målet om 30 procent reduktion i 2030?
"Jeg tror det ikke. Jeg ved det. Landmænd har altid vundet i samfundet ved at være åbne, ærlige og tage ansvar. Vi når målet til 2030".
