Artikel kan blive en stor hjælp

Jeg har set artikelserien om Henning, Annette og børnene. Jeg vil gerne rose for en meget flot artikel. Jeg har arbejdet professionelt med mennesker med tab i mange år, både børn, voksne og familier. Og som professionel vil jeg sige, at denne artikel kan blive til en stor hjælp for de involverede.

Ved tab kan man arbejde med en metode, som kan kaldes "at skabe et livstestamente". At samle beskrivelser, indtryk, fakta og følelser fra en periode, et liv eller en episode i et menneskes liv.

Det behøver jo ikke altid være en død person, man laver et testamente over, det kunne også være en barndom, et ægteskab eller lignende. Man ved, at det hjælper at samle materiale og udsagn og få det ned på papir, i en bog eller som her en artikel. Tænk på, hvad Kasper og Cille kan få ud af at have en artikel om deres døde far, om hvilken person han var. De kan vise den til deres første kæreste, og de kan om mange år vise den til deres børn. Godt gået!

Sinnet Bunde,

socialrådgiver og gruppeleder for sorggrupper i Børns Vilkår

Væverstræde 3

Åsum

5240 Odense NØ

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle