Har man én gang i sit liv stået og set de roterende krumme knive i en fuldfoderblander arbejde, så gyser man, når Anders Kristensen fortæller om den dag, hvor motoren uventet gik i gang, mens han og en medarbejder stod i blanderen. Hvad der derefter skete, var et mareridt.
Anders blev grebet af den knivskarpe snegl og slynget rundt i vognen med en hastighed af 30 omgange i minuttet. Fra en halv centimeter fra halspulsåren og ned til midt mellem skulderbladene blev han skåret op bagpå, og de 30 cm lange krumknive skar sig ind i den ene balle og ned i låret. Snitsår fik han overalt.
Hvor længe han roterede, ved ingen præcist. Formentlig varede det hele under et minut.
»Jeg var ved fuld bevidsthed hele tiden, og jeg tænkte »Det her, det ender galt«. Det værste var næsten, at et af børnene stod og så det hele. Han var 9 år dengang, og det var ham, der løb ind og råbte til Charlotte, at far er kommet galt af sted«.
Sådan fortæller den 43-årige landmand fra Henne om en skæbnevanger dag i 2017, der ændrede hans liv totalt.
30 omgange i minuttet
Det hele starter med kendte problemer med den gamle fuldfoderblander. Den ene snegl brækker, selvfølgelig på et tidspunkt, hvor vognen er fyldt med 15 ton foder.
Folkene på gården ved, hvad der er at gøre. En lastbil med en grab fjerner det meste af foderet. Tilbage er ca. fem ton.
Anders og en medhjælper hopper ned i vognen og begynder at skovle foder ud. Ingen tænker på at tage strømmen - motoren er jo kaput, og der er ingen forbindelse til sneglen.
Det er skæbnesvangert. Når indholdet i vognen kommer ned på 700 kilo, sætter en hjælpemotor automatisk i gang for at få det sidste foder ud. Og det går stærkt. Normalt roterer sneglene 7 omgange i minuttet. Hjælpemotoren, derimod, har en hastighed på 30 omgange i minuttet.
Medarbejderen styrter ud og trykker på nødstopknappen. Men da er Anders blevet kastet rundt og slynget ud gennem en af de åbne luger i fodervognen. Han ender som en blodig kødklump i foderstakken på ladegulvet.
Hans storebror Flemming og medhjælperen Peter giver livreddende førstehjælp. Hustruen Charlotte er ved siden af, og det er hende, der får overbevist alarmcentralen om at sende en helikopter.
Anders’ blodtab er voldsomt. Han får senere at vide, at han formentlig har mistet 3 liter blod. Det er ca. halvdelen af alt blod i hans krop. Selv mærker han, at det gør sindssygt ondt i venstre skulder, hvor kød og muskler er skåret op helt ind til ribbenene.
Alligevel besvimer han ikke.
Hvad siger I til hinanden?
»Vi siger, at vi elsker hinanden, og at jeg nok skal komme igennem det«.
Ulykken sker klokken 17.30. Mindre end en time senere er han indlagt på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital.
Mit store held
I dag er der ingen bitterhed at spore. Anders glæder sig over at være i live - og især over, at det ikke gik ud over medhjælperen.
»Det ville ikke have været til at have på sin samvittighed resten af sine dage, hvis det var ham, det var gået ud over. Ansvaret var mit, og derfor var det også godt, at det var mig, der betalte regningen«, siger han.
Anders brækkede tre rygtapper, punkterede en lunge og brækkede 5 ribben. Hans venstre skulder hænger, og armen er svag.
Der er en mening
I vindueskarmen i køkkenet står æsker med medicin, som Anders er afhængig af for at være nogenlunde smertedækket døgnet rundt. På bedriften er han overgået til ledelsesopgaver. Fysisk krævende arbejde kan han ikke udføre.
Allerede dagen efter ulykken var der psykologhjælp til Charlotte, Flemming (Anders’ bror), de fem børn og medhjælperne.
Selv har Anders også både alene og sammen med familien haft samtaler ved psykologen, og umiddelbart føler han, at alle har fået bearbejdet ulykken godt. Men han bliver aldrig den mand og far, han var.
»Det snakker jeg med min kone om, og jeg lægger det også frem for Gud. Der er en mening med, at jeg skulle igennem det her, og det har styrket min tro. Jeg arbejder på at acceptere, at der er meget, jeg aldrig kommer til at kunne mere«.
