»Det er grotesk det her«

Landmands millioner stadig ikke i syne.

Der er efterhånden ikke noget, der kan overraske mig i det system«.

Sådan lyder det i et opgivende tonefald fra mælkeproducent Klaus Kristiansen.

Han fortalte i marts til LandbrugsAvisen om, hvor han siden november 2015 har ventet på 2,7 mio. kr. i støtte til en ny stald, som for længst er bygget.

Nu lyder det fra Landbrugsstyrelsen, at den håber at have færdigbehandlet Klaus Kristiansens og flere andre gamle sager inden udgangen af 2020.

»Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige til det hele. De kunne sige 2030 eller bare sige nytår uden et årstal. Det er jo grotesk det her«, siger han.

Efter omtalen i avisen fik han brev fra Landbrugsstyrelsen med nogle opfølgende spørgsmål, ligesom fødevareminister Mogens Jensen lovede, at sagen snart ville blive afgjort.

»Der var jeg faktisk lidt optimistisk. Jeg tænkte, at med de simple spørgsmål ville det være lige ud ad landevejen, men det var det så ikke«, siger Klaus Kristiansen, der ikke har hørt noget siden.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle