Vandplaneksperten Jan Hjeds mener, at det er nu eller aldrig om at få ændret kortlægningen af vandløb, som viser, hvor samfundet kan kræve ændret vedligeholdelse og slukkede pumper.
Det virker uskyldigt, det lille ord »undtagelser«, blandt de mange afkrydsningsmuligheder i Naturstyrelsens kort over vandløb. Men ifølge cand.agro. Jan Hjeds rummer ordet voldsomme og meget dyre konsekvenser for masser af landmænd, lodsejere og husejere landet over.
»På kortet over vandplaner betyder markeringen »undtagelser«, at der senere vil komme krav om ændringer i vandløbet. Altså at indgreb kan komme i næste eller i tredje vandplanperiode,« forklarer Jan Hjeds.
Han anbefaler især alle landmænd at interessere sig dybt og indgående for den kortlægning og indsatsplaner for vandløb, som Naturstyrelsen sendte i høring sidste uge. Høringsperioden løber til 23. december.
Udpegning kan tilbagevises
Til gengæld er der også muligheder for at tilbagevise styrelsens kortlægning. Det viser Hjeds’ gennemgang af en stor del af kortlægningen af vandløbene.
»Styrelsen har taget udgangspunkt i kortmateriale fra omkring 1860 og bestemt sig for, at alle vandløb, man ser på dem, er naturlige eller eventuelt »stærkt modificerede«. Det åbner for, at samfundet kan kræve, at der gennemføres indgreb for at opnå en anden naturtilstand, end der er i nu,« forklarer Jan Hjeds.
Han pointerer, at en stor del af grave- og dræningsarbejdet i Danmark er foregået før 1860. Det bekræfter Morten Stenak, kulturgeograf ansat i Kulturarvsstyrelsen, som blandt andet har skrevet bøger om Danmarks inddæmmede landskaber.
»De sidste par hundrede år er foretaget store ændringer i landskaberne, hvor vandløb er rettet ud og områder drænet. Beskrivelserne ligger også tilgængelige på Geodatastyrelsens hjemmeside,« siger Morten Stenak.
Han mener, at en videnskabelig fremstilling af den historiske udvikling på vandløbsområdet kan gøres ved at sammenligne 200 år gamle kort med nutidens.
»Det ville give et videnskabeligt funderet sammenligningsgrundlag for, hvordan vandløb mv. har udviklet sig,« siger Morten Stenak.
Den første samlede kortlægning og beskrivelse af Danmark er fra 1805-22.
Ved skærmen
Jan Hjeds har siddet mange timer foran skærmen og studeret de gamle kort på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside.
Han finder det slående, hvor få af nutidens vandløb der optræder på de ældste kort.
»Efter min erfaring er det ni ud af ti, som skal betegnes som gravede grøfter. Det er dem, Naturstyrelsen nu - med baggrund i 1860-kortene - beskriver som naturlige,« siger Jan Hjeds.
Og det er ikke, fordi de gamle korttegnere glemte at tegne vandløbene ind. Jan Hjeds råder alle, der sender høringssvar til at vise at korttegneren har andre vandløb med på kortet.
»Man skal vise, at korttegneren har gjort sit arbejde og tegnet sump og mose, hvor der var sump og mose, og vandløb hvor der var vandløb,« pointerer Hjeds.
I Naturstyrelsen er man klar til at tage imod indsigelser mod klassificeringen af vandløb.
»Når jeg ser dine kort, Jan, kan jeg godt forstå din undren. Men får vi troværdigt kortmateriale med i høringssvarene, vil vi naturligvis respektere dem,« sagde kontorchef i styrelsen Thomas Bruun Jessen på et møde for landmænd i Middelfart mandag aften.
