»Skyd høsten« nærmer sig sin afslutning

LandbrugsAvisens »Skyd høsten«-konkurrence er ved at være ved vejs ende - men det er stadig muligt at deltage.

LandbrugsAvisens konkurrence om at fange det bedste billede af årets høst er næsten slut. Det er dog stadig muligt at deltage med alverdens høstbilleder helt frem til og med 10. september. Hvis du har fanget et billede af høsten, som du gerne vil deltage med, skal du blot sende en mail til konkurrence@landbrugsavisen.dk, hvor du skriver navn, adresse, telefonnummer samt en beskrivelse af, hvad der foregår på billedet. Herefter vil vi bringe det indsendte foto på vores hjemmeside - og måske vil det også udløse en præmie.

I konkurrencen er det muligt at vinde hovedpræmien, der består af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Ud over hovedpræmien er det også muligt at vinde en iPad mini eller et styk indrammet Dansk Plakatkunst.

Alle fotos er velkomne

LandbrugsAvisen har igennem de sidste mange uger modtaget mange forskellige bud på årets bedste høstbillede. Disse har både været flotte, sjove, anderledes, hyggelige og stemningsfyldte. Et eksempel på et lidt sjovt og anderledes foto er et billede af en Clayson 1530 mejetærsker med en påsat parasol. Det er ikke et hverdagssyn. Derudover har hyggen i høsten også været en rigtig linselus. Der er blevet indsendt masser af billeder af pauser fra høsten, hvor mad eller kaffe nydes med både familie, venner og hjælpere. Derudover ses der også mange billeder af børn, der hjælper deres familier i marken.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle