Roer, kløvergræs og kål kan blive en del af menuen hos økologiske slagtesvin.
»Slagtesvin på friland er i tråd med de økologiske principper og det, som forbrugerne forventer af økologisk svinekød.« Sådan siger Anne Grethe Kongsted, Aarhus Universitet, og det er en del af baggrunden for, at man hos Risbjerg Landbrug på Sydfyn kan følge nogle hold slagtesvin, der roder dybt i jorden.
De økologiske slagtesvin, der indgår i forsøget, er delt i otte hold med hver seks grise. Hvert hold har fold på 1.800 kvm, hvor der er sået kløvergræs, fodermarvkål og roer. Herudover forventer man, at de æder både biller, larver og rødder fra jorden.
»Vi forventer, at slagtesvinene kan hente en del protein på denne måde, men det er i sagens natur svært at beregne, hvor meget de egentlig får,« siger Anne Grethe Kongsted.
For selvom de roder i jorden og æder plantedækket, får de almindeligt, økologisk foder på enten højt eller lavt niveau.
»Idéen er, at de skal være så tilpas sultne, at de er interesserede i at søge føde,« forklarer hun.
Slagtesvinene får enten 2,2 eller 2,9 kg foder dagligt. De er først sat ud på marken, da de vejede 35 kg. Slagtesvinene på den lave norm vejede efter otte uger cirka 70 kg mod 74 kg på den høje norm.
»Vi forventer, at kødprocenten ligger noget over den, vi normalt ser,« forklarer hun. Det skyldes det højere foderbehov, når de færdes ude.
Tidligere har man afprøvet jordskokker til økologiske slagtesvin, og derfor vil man også gerne se på, hvilken betydning foderet har for kødets smag, ligesom de miljømæssige aspekter undersøges.
»Udnyttelsen af gødningen er naturligvis en udfordring, hvor vi skal se på, hvilke afgrøder der efterfølgende passer bedst til at så på en mark hvor der har gået slagtesvin,« siger Anne Grethe Kongsted. Hun forventer dog, at grisenes behov for protein i foderet bliver reduceret i takt med, at man lærer, hvilke afgrøder slagtesvinene foretrækker.
Engelske racer
Et andet forsøg hos Risbjerg Landbrug drejer sig om at finde mere robuste racer til udendørs sohold. I England har man fundet Saddleback, der både er robust og kan omsætte grovfoder.
»De so-krydsninger, vi har med Saddleback, har et roligt temperament og passer deres grise godt,« forklarer Hans Erik Jørgensen, Risjerg Landbrug. Han mener, det er for tidligt at sige, om krydsninger er danske racekombinationer overlegne.
