Økologer har ikke bare lavere udbytter end konventionelle producenter, udbytterne vokser også langsommere.
Udbytterne i økologiske afgrøder står nærmest i stampe.
Mælkeydelsen vokser, men ikke så hurtigt som i konventionelle besætninger.
Kun de økologiske æg-producenter kan følge med produktivitetsudviklingen hos konventionelle skrabehøns.
Sådan tegner billedet sig i en undersøgelse, LandbrugsAvisen har foretaget, fra økologien tog fart sidst i halvfemserne og frem til i dag. Godt 40 mio. kr. om året går til forskning i økologi.
Nedgang for hvede
Gennemsnitsudbyttet i økologisk hvede lå i perioden 1998-2005 på 46,6 hkg pr. hektar, viser tal fra Fødevareøkonomisk Institut.
Men udbyttet er faldet med i snit et hkg om året. I samme periode lå gennemsnitsudbyttet i konventionel hvede på 72,4 hkg. Dette har hverken været stigende eller faldende, når man ser bort fra årsvariationerne.
Hvedearealet er ikke voldsomt stort, men en af de få afgrøder der findes statistik om.
Vandret for byg
Den økologiske byg gav i samme periode 39,1 hkg pr. hektar mod 50,9 hkg i konventionel byg. Udbyttekurven er i begge tilfælde næsten vandret. Det gælder også udbyttekurverne for kartofler.
Gennemsnitsudbyttet for økologiske kartofler var 164 hkg pr. hektar, og for konventionelt dyrkede var det 355 hkg. Udbyttekurven er svagt faldende.
Store udsving
Udbytterne i markafgrøder svinger naturligvis meget fra år til år, og derfor skal man ikke hæfte sig ved ændringer over tid, der nemt kan skyldes tilfældigheder. Der er dog intet i de statistikker, som går tilbage til sidste halvdel af halvfemserne, der tyder på at udbytterne stiger - trods ny forskning og flere erfaringer.
Det bekymrer ikke Gert Holst Hansen, formand for Dansk Landbrugs Økologiudvalg, for det skal nok komme.
"Det er en skam, der ikke er statistik for havre, for der tror jeg, det ville se anderledes ud," siger han.
Mange økologisk planteavlere uden dyr er ophørt de senere år, og tilbage er de der holder husdyr.
Det skal nok øge gennemsnitsudbytterne i afgrøderne, mener han. Han mener også, der ligger svar i forskningen, som ikke er nået ud i praksis endnu, som kan fyre op under udbytterne.
"Vi ser masser af eksempler på, at det sagtens kan lade sig gøre at øge udbytter. Det er vigtigt, at man har et godt sædskifte og et samarbejde med husdyrproducenter," siger han.
Gert Holst Hansen har da heller ikke noget udpræget ønske om, at forskningen skal fokusere mere på udbytter end i dag.
