12 foreninger tæt på aftale med Energinet

De 12 landboforeninger, som har samarbejdet om at varetage lodsejernes interesser over for Energinet i det store projekt Baltic Pipe, er ved at runde arbejdet af.

Det sker med udsigt til en skriftlig aftale med Energinet, som vil skabe tryggere rammer for de ca. 500 lodsejere, som vil blive berørt af arbejdet med at grave den enorme gasledning ned i et bælte tværs over Jylland, Fyn og Sjælland.

Det fortæller Hans Christian Gæmelke, talsmand for den arbejdsgruppe, de 12 foreninger har nedsat, og konstitueret formand for Jysk Landbrug.

»Vi er nået rigtig langt og er enige om mange ting. Vi mangler kun den endelige tilbagemelding fra Energinet på, at vi er på linje«.

Skal sørge for logbog

Ifølge Hans Chr. Gæmelke vil den aftale, der tegner sig, skabe større tryghed, ikke mindst for de landmænd, som for første gang oplever at skulle lægge jord til et offentligt anlægsarbejde.

»Mange er usikre på, hvad de har ret til. Det kommer vi tættere på i aftalen«.

Hans Chr. Gæmelke vil ikke redegøre for det konkrete indhold af aftalen, men overordnet handler det om at sikre, at Energinet efterlader arbejdet og markerne på en ordentlig måde.

Der vil derfor være formuleringer om servituterstatninger, drænforhold og strukturskader, som kan ramme meget uens alt efter jordtype, årstid og nedbørsforhold.

»Derfor har vi bl.a. fået indført, at de skal lave en logbog under gravearbejdet, specielt i forhold til vejrlig«.

Spørgsmålet om det såkaldte ’gæsteprincip’ er ikke landet, men det vil fremgå af aftalen, at det skal komme lodsejerne i Baltic Pipe-projektet til gode, hvis Gefion og L&F vinder en verserende retssag mod Energinet om kablerne til havvindmølleprojektet Kriegers Flak.

’Ro på landbrugssiden’

I Energinet er afdelingsleder Ole Daugaard Buhl glad ved udsigten til enighed med de 12 foreninger.

»Det ser ud til, at vi kan indgå en aftale, som begge parter kan stå ved, så vi kan få ro på landbrugssiden. Et stort anlægsprojekt som Baltic Pipe kan ikke undgå at give gener og varige skader hos enkelte lodsejere, men vi vil meget gerne skabe tryghed om, at vi tager landbrugets bekymringer alvorligt«.

Energinet fastholder dog, at det er ekspropriationskommissionen, som fastlægger størrelsen på servituterstatningerne med mulighed for anke til taksationskommisionen. Ole Daugaard Buhl medgiver samtidig, at der fortsat ses forskelligt på ’gæsteprincippet’.

»Det er en knast, der består. Men så længe der ikke foreligger en dom, der omstøder det, Energinet anser for sædvanlig praksis, holder vi os til det«.