Benspænd i forslag om proteinafgrøder

Fødevareminister klar med udspil om kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusarealer. Men krav om »ledsagende foranstaltninger« kan gøre åbningen uinteressant, frygter Landbrug & Fødevarer.

Fødevareminister Dan Jørgensen lægger nu op til, at kvælstoffikserende afgrøder som ærter, lucerne, kløver og hestebønner skal kunne dyrkes som miljøfokusafgrøder.

Men muligheden vil formentlig blive suppleret med krav om »visse ledsagende foranstaltninger«. Det oplyser Fødevareministeriet i en mail til LandbrugsAvisen.

Rygter om efterafgrødekrav

I Landbrug & Fødevarer er der glæde over, at fødevareministeren vil give danske landmænd samme mulighed, som alle andre EU-lande har givet.

Men EU-politisk chef Niels Lindberg Madsen frygter, at de »ledsagende foranstaltninger«, som Fødevareministeriet har i tankerne, kan betyde, at muligheden ikke bliver attraktiv.

»Vi har hørt rygter om et krav om efterafgrøder på de her afgrøder. Og da det er et praktisk problem, om landmanden kan nå at høste sine proteinafgrøder inden deadline for etablering af efterafgrøder, så havner han måske i en situation, hvor han pludselig ikke har sit miljøfokusområde og står til voldsomme sanktioner. Vi er optaget af, at der ikke kommer sådanne benspænd, som vil gøre kvælstoffiksende afgrøder til et uinteressant alternativ,« siger Niels Lindberg Madsen..

Faktaboks

Det foreslår Dan J.:

  • Fødevareministeren vil drøfte med andre partier, om markært, lucerne, kløver og hestebønner kan dyrkes som MFO-afgrøder "med krav om visse ledsagende foranstaltninger."

Kilde: Fødevareministeriet

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle