Af Maria R. Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, og Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer
Så fik politikerne på Christiansborg landet et nyt energiforlig. Både hos Landbrug & Fødevarer og hos Danmarks Naturfredningsforening konstaterer vi, at det er et energiforlig, som indeholder en fortsat udbygning af biogasanlæg. Og det er godt. Vi er nemlig enige om, at biogasteknologien, anvendt og udført på den rigtige måde, kan løse store udfordringer for naturen, for klimaet og for landbruget.
Biogas kræver meget støtte i forhold til sol og vind. Alligevel er der rigtig mange gode grunde til, at vi skal have endnu mere biogas i Danmark, ikke mindst fordi biogas kan binde de øvrige vedvarende energiformer sammen og er nødvendig for, at vi får et mere miljø-og klimavenligt landbrug.
For biogas er ikke kun en energiløsning, men også en måde at føre næringsstofferne - i form af bioaffald - fra byerne tilbage til landbrugsjorden på.
Her er der brug for fosfor i fremtiden, efterhånden som de fossile kilder tømmes for dette livsvigtige næringsstof. Og når gødningen fra husdyrproduktionen kommes i biogasanlæggene, giver det et mindre tab af metan og en bedre udnyttelse af næringsstofferne. Det gavner vandmiljøet og mindsker udledningen af klimagasser. Det er et godt eksempel på, hvordan den cirkulære økonomi kan fungere i praksis.
Og biogas kan jo langt mere end det og skal ses som en væsentlig energiform i det fossilfrie samfund, vi er ved at omstille os til. Biogas kan bruges til at lagre energi til tidspunkter, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.
Vi kan tilmed bruge overskudsstrøm fra de andre energikilder til at omdanne CO2 til metan. I biogas er der 50 procent CO2, så hvis dette kan konverteres til metan, virker det som lagring af sol- og vindenergi.
Det skal også med i regnestykket, at gas er velegnet til brug i tung transport modsat el. Her passer biogas igen perfekt ind i det energimiks, som vi skal have for at kunne klare den grønne omstilling.
Senest anbefaler det nationale bioøkonomipanel, at en betydelig del af de danske korn-og majsmarker bliver omlagt til græs, som skal bruges til proteinfremstilling gennem bioraffinering. Bioraffinering indebærer, at proteiner og andre værdistoffer trækkes ud af det friske græs. Proteinerne kan bruges til svine-og fjerkræfoder. Det vil være muligt at erstatte en væsentlig del af den omstridte sojaimport fra Sydamerika med dansk produceret protein.
Og samtidig vil flere græsmarker mindske udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, samtidig med at der bindes kulstof i jorden.
Men for at den omstilling kan lade sig gøre, skal der også være biogasanlæg, som kan aftage restprodukterne fra bioraffineringen og sikre, at næringsstofferne kommer tilbage til landbrugsjorden.
Og endelig er biogas faktisk en forudsætning for, at vi kan blive ved med at udvide det økologiske areal.
Lige nu er manglen på næringsstoffer en væsentlig barriere for at udvide det økologiske areal i egne med få husdyr, f.eks. på Sjælland, men det kan flere biogasanlæg, som forarbejder græs, husholdningsaffald og andre restprodukter, være med til at ændre på.
Hvis vi vil, kan vi om 20 år have omstillet hele Danmarks gasforbrug til biogas til gavn for miljø, klima og den grønne omstilling.
Så biogas er ikke den billigste løsning, hvis man alene ser på prisen pr. kilowatttime.
Men når man regner alle de andre forhold med, så er biogas nærmest umuligt at komme uden om, hvis man mener den grønne omstilling alvorligt.
Biogasteknologien anvendt og udført på den rigtige måde kan løse store udfordringer for naturen, for klimaet og for landbruget.
Indlægget er bragt i Politiken 30. juni.