Det er ikke så let at brænde en minkfarm af. Det viste et forsøg, som Kopenhagen Fur sidste år udførte sammen med blandt andre Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Og det er kommet avler Thomas Beck til gode. Faktisk har det sparet ham for 790.000 kroner.
Af Heidi Cecilie Lorvik, Kopenhagen Fur
Unødige brandkrav kan gøre livet surt for mange minkavlere og koste dem dyrt. Sidste år allierede Kopenhagen Fur sig med DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut), brandmænd, en beredskabsleder og kommunens indsatsleder for at lave et brandforsøg på en forladt minkfarm for at belyse, hvilken sikring der rent faktisk er nødvendig. Forsøget viste, at brandsikringen på en minkfarm kan klares med færre regler og stadig være lige så effektiv. På den baggrund fik Kopenhagen Fur DBI til at udarbejde en rapport, som nu for alvor har vist sit værd.
Kort før sommerferien blev konsulent Simon Rytoft i Kopenhagen Rådgivning kontaktet af minkavler Thomas Beck, der havde fået en byggetilladelse til en ny minkhal. Men byggetilladelsen for en 12-rækket lukket minkhal inkluderede også alle de krav, han overhovet kunne blive stillet fra Byggereglementet - bl.a. omkring flugtveje i hallen, slangevindere, automatisk brandalarmeringsanlæg osv.
Ulogiske krav
Kravene ville resultere i, at hallen fik et unødigt højt sikkerhedsniveau, som ville være voldsomt fordyrende for Thomas Beck. Han var efter et miljøtilsyn fra kommunen blevet gjort opmærksom på, at flere krav fra byggetilladelsen endnu ikke var efterkommet. Og før kommunen ville behandle en ansøgning af en ny 12-rækket hal, skulle han efterkomme alle kravene i byggetilladelsen. Nogle krav han ikke syntes var rimelige.
»Ét af dem var brandslanger. De ville have 480 meter slange per hal. Jeg syntes, det lød som en rigtig dårlig løsning af praktiske hensyn. Hvis der går ild et sted, skal man jo til at slæbe sådan en tung brandslange fyldt med vand på tværs af bure og op ad gangene. Med en skumslukker eller en kulsyreslukker ville jeg derimod kunne angribe branden med det samme.«
Simon Rytoft fra Kopenhagen Rådgivning rådgav Thomas Beck i dialogen med Nyborg Kommune, og hen over sommeren kørte korrespondancen frem og tilbage med kommunen. I begyndelsen var kommunen afvisende over for lempelser.
Rapporten var afgørende
Men med baggrund i DBI-vejledningen og en beredskabsplan med en redegørelse for, hvordan farmen kunne opnå det ønskede sikkerhedsniveau, meldte Thomas Beck tilbage efter sommerferien med en god nyhed. Nyborg Kommune og den lokale brandinspektør havde nu fjernet alle ankede krav i den tidligere givne byggetilladelse. I samme omgang fik han byggetilladelse til anden etape af byggeriet - en tilsvarende 12-rækket minkhal.
»Jeg var ved at give op. Den rapport var det helt afgørende kort at have på hånden i dialogen med kommunen. I stedet for bare at sige hvad jeg syntes var rimeligt og sund fornuft, havde jeg en rapport, som er udarbejdet af en uvildig instans. Ellers havde jeg ikke haft noget at henholde mig til. Jeg havde før prøvet at henvise til nogle simulerede forsøg, men det godtog brandinspektøren ikke. Med den rapport havde jeg sort på hvidt, hvor lidt brandbar en minkfarm er og en anbefaling fra nogle uvildige fagfolk om, hvad der var rimeligt at stille af krav til den type byggeri, som var aktuel i mit tilfælde,« siger Thomas Beck.
Svimlende mange penge
Efterfølgende beregninger har vist, at Thomas Beck nu slipper for en ekstraomkostning på omkring 395.000 per 12-rækket hal. Idet kravene også er gældende for hans nye hal, ville det samlet have løbet op i 790.000 kr.
»Det er jo svimlende mange penge for noget, der så lige pludselig ikke er nødvendigt alligevel. Jeg synes, det er udtryk for en stor fremsynethed, at bestyrelsen i Kopenhagen Fur har valgt at bruge penge på dette forsøg, da jeg tror, mange avlere vil have glæde af resultaterne af DBI-rapporten. Det er mit klare indtryk, at de krav, som stilles til de enkelte minkfarme, varierer meget mellem kommunerne og den lokale brandinspektør, og det giver kun mening, at krav er baseret på den bedste faglige viden, som er vigtig at få viderebragt til den lokale myndighed, som udarbejder byggetilladelsen,« siger han.
Stor succes med andre forsøg
Det er ikke første gang, at Kopenhagen Forskning og Rådgivning i samarbejde med uvildige instanser har fået ændret i uhensigtsmæssige eller direkte forkerte forskrifter og procedurer, fortæller Kopenhagen Furs forskningschef, Peter Foged Larsen.
»Nogen gange overtolkes lovgivning, eller der indføres regler, der er uden hold i virkeligheden. Det her er et meget godt eksempel på, at nogle brandinspektører tror, at en minkfarm er meget brandfarlig. Hvis de ikke vil ændre den holdning ud fra den allerede foreliggende viden på området, må vi ved nye forsøg bevise, at en minkfarm faktisk ikke brænder ret godt. Vi har også med stor succes udført andre forsøg, f.eks. omkring fravænningsalder for minkhvalpe, idet vi jo fra praksis ved, at otte ugers fravænning ikke altid er optimalt for alle tæver og specielt ikke for store kuld med store hvalpe. Derfor har forsøgsfarmen igennem flere år undersøgt, hvad der er bedst for både tævens og hvalpenes velfærd. Her viste det sig, at det var bedst at dele de store hvalpe i de store kuld ved seks uger i stedet for otte, idet vi derved kunne reducere forekomsten af bid med næsten 40 procent. Det er ny og veldokumenteret viden, der kommer dyrene direkte til gavn. Sådan arbejder vi med en masse forskellige forsøg, hvor vi i dialog med myndighederne konstant søger efter de bedste løsninger for dyrene og avlerne.«
