Byggeklodser med seriøs vægt til selvbyggeren

Nedbrydningsmaterialer indgår i de byggeklodser af beton, som IF Group sælger blandt andet til landmænd, der har brug for en mur til for eksempel at adskille foder.

Princippet er næsten som de plasticklodser, børn får at lege med, fra de er helt små.

Forhøjninger på toppen af klodserne passer op i bunden af fordybninger på den samme type klodser.

I forhold til børnenes legetøj er der dog tale om en betydeligt mere seriøs vægt, for klodserne fra IF er lavet af beton.

De placeres med en speciel tang, som kan monteres på en gummiged og er derfor velegnede for landmanden, der vil bygge selv.

Prisen pr. kvadratmeter er stort set den samme som for siloelementer, hvis man for eksempel har planer om at bygge en køresilo. Men de kan også anvendes til brandmure eller til adskillelse af foder i en lade.

IF Blocks® er navnet på klodserne, der fås i en lang række forskellige størrelser, og som også kan fås med skrå top til afslutning af en mur ved enden af for eksempel en silo.

Til fordelene hører også, at byggetiden er kort med de specielle blokke.

Brandsikring

Brandsikre vægge er en anden af de ting, man kan stille op med IF Blocks. Væggene kan placeres direkte på et plant og fast underlag.

Brandsikkerheden er fire timer, fordi temperaturstigningen gennem den tykke beton er så lav.

Kort byggetid

I løbet af få timer kan man bygge en lageradskillelse, hvilket er med til at optimere byggeprocessen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle