Corona viser værdi af åbne grænser

Den corona-lukkede grænse minder alle om de mange fordele, Schengen-aftalen har givet grænselandet, siger Jørgen Popp Petersen.

Når grænseovergangene langs den dansk-tyske grænse pludselig bliver lukket som følge af den ekstraordinære corona-krise, bliver det med ét mere tydeligt, hvor mange fordele der er ved åbne grænser og det Schengen-samarbejde, som Danmark tiltrådte i 2001.

Det mener Jørgen Popp Petersen, fmd. for landboforeningen KHL i Tinglev og selv medlem af det tyske mindretal.

Aftalen betyder, at grænsekontrollen, med midlertidige undtagelser, er blevet lempet betydeligt i tiden siden 2001.

»Der er sket rigtig meget i det grænseoverskridende samarbejde, bl.a. havde vi tidligere slet ikke al den nuværende trafik af landmænd på tværs af grænsen. Det var langt sværere at have jord på begge sider af grænsen - nu forpagter mange danske landmænd jord i Tyskland - og omvendt.

»Lige nu står vi i en højdramatisk situation, men forhåbentlig bliver det her en parentes i det store spil«, siger Jørgen Popp./hac

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle