»Hvis man bare kommer fuglegræs på alting for at signalere, at nu har vi været ude i naturen-agtige, så bliver det en kliche, og det vil jeg ikke være,« siger Søren Wiuff.
Der ligger en aflang urt med en lille hvid blomst til at putte på ostemaden. Den smager lidt radise- og peberrodsagtigt.
»Det er karse,« bedyrer Søren Wiuff og peger på, at karse faktisk er knæhøj, når den får lov at vokse i marken.
Det er ikke sådan noget karse, man køber i supermarkedet, for Søren Brandt Wiuff dyrker nicheprodukter. Specialprodukter med høj værdi, som han selv har gjort en indsats for at opdage eller gøre til et produkt.
»Midt i firserne solgte jeg på torvet, og så solgte de videre med provision. Men da jeg opdagede, at de tog en langt højere pris end aftalt, begyndte jeg at sælge direkte til restauranter, og det har udviklet sig siden,« siger han.
Søren Wiuff kører selv varetur to gange om ugen og snakker med kunderne.
»Det er også dejligt, fordi de ikke er bange for at rose varerne,« siger han og hiver mobilen frem.
Han viser en sms fra en restaurant, han leverede varer til aftenen før.
»Your products are fucking outstanding,« har den irske kok skrevet.
»Det er inspirerende at høre. Så gider jeg også lede efter noget og finde noget spændende. COOP og andre kæder roser ikke, for så er det underforstået, at varerne har været for billige. Jeg har aldrig hørt et positivt ord fra dem,« tilføjer han.
Vær positiv
Han erkender, at han ikke er billig. Men hvor mange andre kan levere så specielle produkter som dueurt, fjerkål og blå kartofler?
»Jeg står aldrig og overvejer, om jeg skal sænke prisen med en femmer. Det giver også ro for kunderne,« siger Søren Wiuff.
»Vi som landmænd har en opgave i ikke at sige, at »nu stiger prisen, fordi det har regnet hele sommeren, og så er det noget skidt«. Folk vil ikke betale ekstra for noget skidt - de gider slet ikke spise det,« siger han.
Det er så heller ikke billigt at producere 100 forskellige produkter, hvoraf en del ender hos køerne, fordi der ikke er kunder til det hele, eller fordi det ikke er pænt nok.
Hovedproduktet er asparges, og Søren Wiuff har bygget en historie op om sine asparges. Han vil gerne videreformidle det stemningsbillede, han husker fra sin barndom, hvor konerne kom ud og høstede asparges i sæsonen, og hvor det altid var solskin.
»Den tid forsvandt, men vi gør det stadig sådan,« siger han.
En ægte historie
At give tingene en historie er det store mantra lige nu, men Søren Wiuff mener, at der er for mange, der finder på historier som ikke er ægte, og det kan han ikke lide.
»Det skal være gode historier, der holder vand. Der skal være bund i branding,« siger han.
For eksempel er der for mange sjællændere, som sælger vildmosekartofler der ikke har set Vildmosen, og for mange jyder som sælger lammefjordskartofler, der ikke har set Lammefjorden.
Resultat af hårdt arbejde
Søren Wiuff glæder sig over, at en restauratør en gang roste ham for aldrig at have taget ham i en løgn.
»Det må aldrig blive en kliche, så bliver det uinteressant,« siger han og tilføjer:
»Der er forskel på smarthed og på ny mad. Hvis man bare kommer fuglegræs på alting for at signalere, at nu har vi været ude i det naturen-agtige, så bliver det en kliche, og det vil jeg ikke være.«
Selv stoler han meget på sin intuition, når han finder på nye produkter, og han er ikke bange for at begå fejl.
»Jeg elsker at begå fejl, det er en del af læreprocessen,« siger han og tilføjer, at en gang var det en fejl at have ukrudt i aspargesen, men når man nu kan sælge det som urter, gør det ikke så meget.
Søren Wiuff har somme tider spekuleret på, hvad andre brancher gør for at vise kunder, at de har lavet et godt stykke arbejde.
»Det er en god øvelse. Hvad gør en murer i et altanfirma for eksempel? Jeg er kommet til den konklusion, at det, der sælger bedst, er formidlingen af, at det, man laver, er et resultat af hårdt arbejde,« siger han.
Prøve nye områder
Søren Wiuff har den markedføringsmæssige fordel, at der er stor opmærksomhed omkring hans person. Han optræder ofte i radio, tv og aviser, hvilket er selvforstærkende, men det er ikke kommet af sig selv.
»Jeg deltager i alt, hvad jeg kan, om fødevarer og politik, jeg er sponsor på nogle ting, og jeg netværker meget. Og så er jeg meget åben omkring mit landbrug og får besøg af skoler og foreninger og udlændinge,« siger han.
Hans hjemmeside, der ganske enkelt hedder asparges.com - så ved man ligesom, hvad det drejer sig om - bliver også læst af mange.
I de sammenhænge forsvarer han somme tider landbruget over for forbrugerne og til andre tider forbrugerne over for landmændene.
»Jeg står ved, hvem jeg er, og folk kan godt lide åbenhed,« siger han.
