EDF-kongres med Europas førende mælkeproducenter

Europæiske mælkeproducenter samles i juni til kongres i Rostock.

Den europæiske forening for mælkeproducenter, EDF (European Dairy Farmers), holder kongres hvert år, og i år foregår begivenheden i Rostock, som kun ligger tre timers bilkørsel fra den dansk-tyske grænse.

Programmet indebærer blandt andet faglig kongres, workshops og bedriftsbesøg på spændende kvægbedrifter i området.

Vi kan lære noget

»Kvægbedrifterne i området omkring Rostock er meget spændende – ikke mindst for os som danske mælkeproducenter.

Vi kan virkelig lære noget fra de fem-seks bedrifter, vi kommer til at besøge,« siger EDF-STAR Anders Andersen.

Der forventes, at cirka 400 europæiske mælkeproducenter vil deltage i kongressen. En af dem er danske Ralf Sanderink, som betegner EDF-medlemmerne som meget åbne og ivrige efter at lære nyt.

»Alle er interesserede i lære, hvordan vi kan minimere vores produktionsomkostninger. Vi er åbne med produktions- og økonomital og kan direkte sammenligne tallene på de bedrifter, som vi besøger, og se, hvor deres styrker og svagheder ligger i forhold til vores egne tal.

Det giver nyttig viden til egen udvikling,« mener Ralf Sanderink, Ribe.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle