Udbruddet af afrikansk svinepest i Italien understreger igen, at smitten kan ramme, hvor der er vildsvinebestande.
Da afrikansk svinepest gjorde sit indtog i flere EU-lande i 2014, var det nok de færreste, der kunne forestille sig, at smitten otte år senere bl.a. havde sat Tyskland på den anden ende med flere end 3.000 inficerede vildsvin uden udsigt til at komme fri af med smitten. Det er til store skade for landets eksport af svinekød.
I en verden uden menneskelig aktivitet bevæger afrikansk svinepest sig angiveligt kun få km årligt via vildsvin, men mennesker spiller en uheldig nøglerolle med spredningen af smitten.
Det var baggrunden for smitten, da først Tjekkiet og siden Belgien for et par år siden pludselig havde afrikansk svinepest blandt vildsvin. Der er nemlig konsensus om, at smitten i de lande er sket som følge af menneskelig aktivitet med f.eks. rester af en madpakke med ASF-infektion, der er smidt i naturen og ædt af vildsvin.
Det samme er sandsynligvis sket i Piemonte, hvor de kommende måneder formentlig vil resultere i mange flere inficerede vildsvin.
Italien, Belgien og Tjekkiet er alle kedelige eksempler på, at et land med vildsvin har en potentiel risiko for, at landet på et tidspunkt bliver smittet med AFS.
I Danmark har vi med stor dygtighed bragt vildsvinebestanden ned på stort set nul, og dermed er det fx kun staldmedarbejdere, der tager inficerede madvarer med i stalden, jagtaktivitet i udlandet, beskidte transportbiler til eksport af grise, håndværkere, der kommer i besætningen eller frilands- og økologiske besætninger, som udgør en risiko.
