Fælles fodermøde for svineproducenter i Øst- og Midtjylland

Ud over at Svinerådgivning Vest i denne uge holdt fodermøde i Aulum, holder LRØ Svinerådgivning og LandboMidtØst Svinerådgivning tre fællesmøder i den kommende uge. Det bliver i Horsens 17. juni, i Viborg 18. juni og i Randers 19. juni.

"Fokus bliver blandt andet på de nye normer for protein og aminosyrer," siger konsulent Torben Skov Ancker, LRØ.

Andre emner bliver miljørigtig fodring, og hvilke generelle erfaringer der har været med fodring med sorghum (milokorn) og majs.

Bryd traditionerne

Ved alle møder er der to indlæg der drejer sig om at få handlet foderet til den rigtige pris. Dels vil konsulenter fra de to rådgivningskontorer give deres råd omkring foderhandel, dels vil chefkonsulent Erik Dam, Hedegaard Agro, give et indlæg under overskriften "Bryd traditionerne og tjen penge."

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle