Før Grisekongressen: Formand vil se mindre brug af zink

Svineproducenterne har fået en ny landbrugsaftale. Hvordan stiller du dig til den?

Først og fremmest vil jeg rose Søren Søndergaard for at nå i mål med en bred, politisk aftale, hvor vi nu har nogle rammevilkår at forholde os til. Det er afgørende, at landbrugsområdet ikke bliver en kampplads, når en ny regering tager over. Vi er nødt til at have langvarige rammevilkår, fordi vi skal have tryghed for de store beløb, vi investerer i vores bedrifter. Det er også vigtigt for vores følgeindustrier. Jeg har bemærket, at der kommer krav om hyppig gylleudslusning, og på kvælstof-området skal der være en second opinion om, hvorvidt vi bruger efterafgrøder rigtigt, for der er noget, der tyder på, at de ikke helt virker efter hensigten. Jeg havde også gerne set, at der var afsat flere midler til forskning i nye teknologier.

Klimadebatten fylder meget. Ser du potentialer for svinebranchen i den sammenhæng?

Avlen har flyttet utrolig meget på foderudnyttelsen hos grisene. Samtidig har vi indgået en frivillig aftale om at bruge mindre protein i vores foder og dermed udlede mindre ammoniak. Begge dele er noget, vi har arbejdet med i mange år, og vi har på klimasiden flyttes os markant. Det gør også, at vi er meget tæt på, at grisekød har et klimaaftryk på niveau med kyllinger. Vi fortsætter vores arbejde, men vi er allerede et godt sted, men vi har yderligere potentialer - både på avlssiden og fodersammensætningen. Det kan vi se, når vi ser på de bedste avlsbesætninger, hvor der for nogle racer opnås foderudnyttelse under to FE pr. kg tilvækst. Jeg er sikker på, at grisekøds lave klimaaftryk får betydning for forbruget i fremtiden. Og så er det da noget, der skal slås på i markedsføringen af svinekød.

Dødelighed hos pattegrise og søer er nogle af jeres fokusområder. Hvordan går det?

For pattegrisene skal vi bare flytte os yderligere. Det er noget, der er fokus på, og det gælder også søerne, hvor vi nu kører med SoLiv, som flere besætninger opnår fremgang med. Er der fokus på et område, ser vi også, at det bliver bedre.

I er også pålagt mindre brug af antibiotika, og brugen af zink stopper i juni 2022. Kan I det?

Der er en politisk målsætning om, at forbruget af antibiotika skal sænkes med to procent årligt. Det kan jeg sige nu, at det når vi ikke i 2021. Hvad angår zink, havde jeg gerne set et markant fald i forbruget, men det kan jeg ikke. Jeg kan kun opfordre mine kolleger til at komme i gang nu med at lave forsøg i besætningen uden zink. Vi har kun otte måneder, før zinken skal være udfaset, og det kan lade sig gøre. Vores mål er, at vi udfaser zinken, uden at vi ser en stigning i antibiotikaforbruget. Hygiejnen og sundheden i besætningen skal være i orden, og så skal man samtidig arbejde med lavprotein. Jeg mener, vi har fået udarbejdet et helt katalog af muligheder til at udfase zinken.

Noteringerne er lave. Hvordan ser du danske svineproducenters robusthed?

Grundet bl.a. avl og foderpriser er vi i 2020 for første gang bedst i EU mht. produktionsomkostninger og har bedst rentabilitet. Vi er foran Spanien, og det er første gang. Men det er klart, at flere producenter, der sælger puljegrise på den korte bane, kan blive udfordret med at komme af med deres grise og de lave noteringer, selv om 2020 og 1. halvår af 2021 var gode. Jeg har på de seneste fire kongresser advaret mod, at den danske grænse kan blive lukket for eksport af grise. Det er vi ikke ude nu, men situationen med afrikansk svinepest viser bare, at en fast dansk aftager eller integreret produktion giver en mere stabil drift.

DanBred-sagen har fyldt i medierne i den seneste tid. Hvordan har du det med sagen?

Mit standpunkt er, at vi skal sørge for at have gode arbejdspladser både på bedrifterne og på de arbejdspladser, vi er medejere af. Nu er der sat en nye bestyrelse og ny direktion, så jeg forventer, at vi nu kan kigge fremad, og at DanBred igen bliver en god arbejdsplads.