Statens vandplaner er problematiske, fordi der er begået en række procedurefejl. Blandt andet er konsekvenserne af planerne ikke undersøgt, påpeger juraprofessor i miljøret og forsker i vandplanerne, Peter Pagh.
En af Danmarks førende juraprofessorer inden for miljøret og vandplaner revser nu staten for dens vandplaner. Han mener, at der kan stilles alvorlige spørgsmålstegn ved statens vandplaner, for det synes ikke til, at de overholder Vandrammedirektivets krav til hverken indhold eller procedurer omkring vedtagelsen. Det mener professor Peter Pagh fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Professoren mener derfor, at landbruget har en god sag, når det har stævnet staten, og påpeger blandt andet, at konsekvenserne af vandplanerne ikke er undersøgt, og det har stor betydning.
»Det gør, at oplysningsgrundlaget er problematisk, for man har ikke lavet en økonomisk analyse. Og det er meningen, at man skal foretage en bred afvejning mellem miljømæssige interesser og andre hensyn. Den afvejning forudsætter, at man har undersøgt sagen tilstrækkeligt og ved, hvad konsekvenserne er,« siger Peter Pagh.
Kender ikke metoden
Han mener, at vandplanerne heller ikke lever op til Vandrammedirektivets krav om, at EU-medlemslandene ud over at fastsætte mål skal beskrive, hvordan de vil opnå målet.
»Man ved ikke, hvordan man skal nå det mål. Man giver penge, og når de er sluppet op, er det bare ærgerligt. Men den går ikke i forhold til Vandrammedirektivet,« siger Peter Pagh.
Han mener også, at flere procedurer er blevet brudt under udarbejdelsen af vandplanerne. For eksempel er den lynhøring, som Naturstyrelsen gennemførte på fem hverdage i december, et argument i Landbrug & Fødevarers stævning, som »står meget stærkt«.
Derudover har ministeren formentlig sovet i timen.
»Embedsværket har gennemført planerne på en uheldig måde, og jeg er ret tvivlende over for, at ministeren (miljøminister Ida Auken (SF) red.) er klar over, hvad hun har skrevet under på. Men jeg tror ikke, at en domstol vil underkende planerne ud fra det synspunkt, for det må være ministerens ansvar selv at holde øje og sørge for, det er i orden. Og der er ikke noget retligt der forhindrer, at man overimplementerer Vandrammedirektivet,« siger Peter Pagh.
Absolut grund
Både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug bruger ellers i deres stævninger embedsmændenes overimplementering som et argument for, at vandplanerne skal tages af bordet. Det er et af to argumenter, som L&F og BL er fælles om. Derudover har organisationernes advokater valgt forskellige måder at gribe sagen an på.
Peter Pagh vil dog ikke forholde sig til, hvilken af de to forskellige strategier, L&F og BL har lagt, som er mest plausibel.
»Jeg vil ikke give karakterer til de to sager. Advokaterne anlægger sag efter, hvad de vurderer er rigtigt. Og der er absolut grund til at stille spørgsmål ved meget af det, der er foregået,« siger han.
Hverken miljøminister Ida Auken (SF) eller Naturstyrelsen ønsker at udtale sig om landbrugets stævning, da det er en verserende sag.
mle@landbrugsmedierne.dk
- 33 39 47 50
